Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Velbesøgt workshop om markedet for materialer fra bygge- og anlægsaffald

07. november 2015
Velbesøgt workshop om markedet for materialer fra bygge- og anlægsaffald
DAKOFA afholdt sammen med Dansk Byggeri en workshop på årets Building Green messe om, hvordan vi sammen skaber et velfungerende marked for materialer fra bygge- og anlægsaffald.

Debatpanelet, som bestod af Niels Nielsen fra Dansk Byggeri, Peter Thorslund Mortensen fra NCC Recycling, Jørgen Holmgaard fra STARK, Dorthe Mathiesen fra Teknologisk Institut og Jonny Christensen fra Københavns Kommune, gav hver deres bud på hvad de ser som deres væsentligste bidrag til at skabe et reelt og velfungerende marked. Der blev endvidere peget på udfordringer, som byggeriets parter og affaldssektoren i fællesskab bør løse. Følgende punkter blev trukket frem:

  • Markedet for genanvendte produkter og sekundære råstoffer forudsætter rene materialer med en dokumenteret kvalitet
  • Fremme af markedet kræver dialog og samarbejde mellem alle aktørerne
  • Det er nødvendigt med tidlig planlægning af nedrivningsprojekter for at få mulighed for udnyttelse af de genanvendelige ressourcer
  • Rammevilkår er endnu ikke på plads, der mangler regler og standarder på området 
  • Mulighed for ansvarsdeling i forbindelse med genbrug og genanvendelse. I dag forudsætter anvendelse af genanvendte produkter en dedikeret og risikovillig bygherre  
  • Der er behov for kompetencer, uddannelse og videndeling blandt alle aktører

Workshoppen blev afsluttet med et spændende oplæg fra arkitekterne 3xNielsen, som gennemfører et projekt om design af bygningskonstruktioner med henblik på adskillelse og genanvendelse.

Under overskriften ”Hvordan gør vi byggeriets affald til en attraktiv vare” har on-line tidsskriftet building supply skrevet en artikel om workshoppen. Læs artiklen her.

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.