Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Vejen mod en ny plastøkonomi

24. oktober 2018
Vejen mod en ny plastøkonomi

Et af de gennemgående temaer på årets ISWA-kongres var de støt stigende globale mængder af plastaffald og udfordringerne med, hvordan man skal håndtere dem. På en session om netop dette emne mødtes en række fremtrædende globale brands med affaldssektoren og UNEP for at diskutere fremtiden for en ny plastøkonomi.

Under sessionen kunne UNEPSs Asien-ansvarlige, Kakuko Nagatani-Yoshida, indledningsvis fortælle om de udfordringer, som den asiatiske region står over for. Som bekendt er mængderne af plastaffald generelt stigende og de forventes af fordobles inden for de næste 20 år. 60% af denne forøgelse forventes at ske i Asien og flere globale aktører har derfor særligt fokus på netop denne region. Der er allerede igangsat en lang række globale initiativer, herunder bl.a. Global Partnership on Marine Litter, Clean Seas Campaign og Beat Plastic Pollution kampagnen. Men Nagatani-Yoshidakunne også fortælle om en ny commitment som Ellen MacArthur Fonden og UNEP skal launche snarest under navnet the New Plastics Economy Global Commitment. Og en ny plastøkonomi er ifølge Nagatani-Yoshidanetop, hvad der nu er brug for.

Et samlet værdikædefokus men med lokalt tilpassede løsninger
Ifølge et panel bestående af bl.a. Louis Lindenberg, sustainability director, Global Packaging fra Unilever; Belinda Ford, ASEAN Coca Cola; Gary Crawford, vice president, international affairs, Veolia og Rob Kaplan, founder & CEO, Circulate Capital skal der fokuseres på hele værdikæden, når vi arbejder hen mod en ny plastøkonomi. Særligt blev hhv. indsamling og afsætning af de sekundære råvarer nævnt som værende to af de mest afgørende faktorer for en fremtid uden ressourcespild og plastforurening.

Jf. førstnævnte er roden til udfordringerne med plastforurening ifølge panelet primært manglende infrastruktur og manglen på indsamlingsløsninger, der kan tilpasses de enkelte lande og områder. Her kunne Coca Colas repræsentant fortælle, at koncernen nu har sat et konkret mål om at man med udgangen af 2030 vil indsamle og genanvende lige så mange flasker og dåser, som de sælger. Målet skal være med til at fremme og implementere konkrete indsamlingsløsninger for både Coca Colas og andre producenters emballager – særligt i de lande, hvor der ikke i forvejen eksisterer effektive løsninger. Med de ambitiøse mål følger en forventning om massive investeringer, der skal sørge for, at udviklingen går hurtigt.

Panelets Robert Kaplan fra Circulate Capital, som bl.a. har Martin Stuchtey i sin advisory group, arbejder netop for at kanalisere denne slags massive large-scale kapitalinvesteringer ud i small-scale løsninger. Kaplan understregede nemlig, at selvom plastudfordringerne nok er et globalt problem, så kræver det lokale løsninger. Mange gange er vi helt nede på mikro-niveau, hvis løsningerne skal vise sig effektive og meningsfulde for lokalbefolkningen, og derfor er der hårdt brug for, at de store globale investeringer kanaliseres ned i lokalt tilpassede løsninger. Der er ganske enkelt ikke en ”one-size-fits-all” løning når det kommer til indsamling af plast, og når man ser på de globale udfordringer, handler det dermed ikke blot om, at regeringer og kommuner skal komme i gang med at investere, men i lige så høj grad om, hvordan man udvikler løsninger for den gigantiske uformelle sektor, som er direkte afhængig af de affaldsstrømme, der repræsenterer en værdi. Hvis dét lykkes, er der imidlertid ikke kun bedre miljø og sundhed i sigte, men også et boost i lokale økonomier og jobs.

I forhold til at styrke markedet for genanvendelse, fokuserer bl.a. Unilever på både at udvikle teknologier til genanvendelse samtidig med, at de vil styrke markedet for genanvendt plast. De forventer, at de konkrete mål vil blive en katalysator for en udvikling i designfasen, der vil skabe øget værdi i materialet og som igen vil danne basis for et effektivt marked for både indsamlings- og genanvendelsesløsninger. Lindenberg understregede imidlertid, at det er fuldstændig afgørende, at alle virksomheder arbejder i samme retning, hvis et egentligt marked skal stables på benene.

Kan en fælles vision være en ”game-changer”?
Og netop den fælles retning diskuterede panelet også, i forbindelse med en debat om, hvad der skal til for at skabe en ny plastøkonomi. Ifølge paneldeltagerne er man nødt til at betragte den globale plastudfordring på et systemisk niveau og en fælles global roadmap kunne ifølge panelet være et godt skridt på vejen. Alle (eller i det mindste mange) aktører arbejder allerede nu hårdt på at løse nogle af de udfordringer, som ligger i hele værdikæden, men hvis vi skal udnytte de fælles kræfter bedst muligt, vil det være afgørende med et fælles mål samt en fælles køreplan til at lede vejen derhen, således at vi bedst muligt undgår ”dobbeltarbejde”. Ifølge panelet er der altså allerede tilstrækkeligt med ressourcer til at løse de globale plastudfordringer, så spørgsmålet er nu ”blot”, hvordan vi i fællesskab udnytter disse ressourcer bedst muligt.

Et fælles mål kunne ifølge panelet være, at plast bliver et materiale, der cirkulerer på lige fod med eksempelvis papir, aluminium og glas, og hvor det er de samme aktører, der håndterer virgint plast, som også håndterer genanvendt plast. De to værdikæder skal så at sige smelte sammen, og i den forbindelse vil affaldssektoren kunne få en afgørende rolle.

Fra videnskab til følelser
Men hvad er en ny plastøkonomi, og hvad kræver den? Ifølge Nagatani-Yoshida handler det ikke blot om de tekniske og logistiske løsninger, men også om en samfundsmæssig kursændring, der bl.a. skal medføre en helt ny måde, hvorpå vi relaterer til plast. Og ifølge Lindenberg er dét allerede ved at ske. Under paneldebatten argumenterede Lindenberg bl.a. for, at diskussionen omkring plast har bevæget sig fra at være en miljømæssig og videnskabelig diskussion mellem forskere og fagfolk til (også) at blive en følelsesmæssig samfundsdebat mellem forbrugere. Dette kursskifte kan uden tvivl være en udfordring idet det kan være svært at styre retningen samt at holde rede på ”ret” og ”vrang”, men til gengæld er det et nødvendigt kursskifte, når samfundet skal skifte retning. Samtidig er forbrugernes engagement også afgørende for, at virksomhederne kan se det afgørende i at forandre sin forretningsmodel. Crawford tilsluttede sig Lindenbergs betragtninger, men stillede sig samtidig tvivlende over for, hvor længe et sådant ”civilt” engagement kan forventes at vare ved. Det er derfor også vigtigt at alle aktører griber bolden NU, mens energien er tilstede.

Du kan læse om en række øvrige nylige initiativer på plastområdet her og her

Læs mere i vidensbanken

Plast
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.