Netværk: Unge-netværk for cirkulær omstilling

Unge-netværk for cirkulær omstilling
Dakofas netværk for medlemmer på 35 år og yngre har til formål at give de unge medlemmer chancen for at skabe et professionelt netværk og samtidig at tilbyde netværkets medlemmer et godt indblik i de cirkulære emner.

Dakofas netværk for unge med hang til affalds-, ressource- og cirkulære emner er åbent for Dakofa-medlemmer samt studerende og nyuddannede med interesse for relaterede emner. Adgangstegnet i netværket er, at man højst må være 35 år. 

Affalds-, ressource- og de cirkulære emner er i dag funderet på et enormt vidensniveau, som er bygget op over mange års opsamling af erfaringer. Unge-netværket vil stille sig på skuldrene af denne viden og disse erfaringer og bringe dem med ind i nye overvejelser og konstellationer i et forsøg på at minimere silo- og vanetænkning i fremtiden. Netværket skal være et forum, hvor unge kan mødes og skabe sig et stærkt og fagligt forankret netværk, som skal give et solidt fundament  for det fremtidige arbejde i en vidtfavnende og kompleks branche. Netværket vil som udgangspunkt mødes om temaer, der favner bredt og relativt overordnet indenfor den cirkulære kontekst. Netværket ønsker derved at facilitere en debat om nogle relativt åbne emner, hvor netværkets medlemmer ikke behøver at være optaget af, om de stiller dumme spørgsmål eller spørgsmål som man "burde" kende svaret på.

BEMÆRK: Såfremt du er studerende eller nyuddannet, og derfor ikke er tilknyttet en af Dakofas medlemsvirksomheder, kræver det en særlig tilladelse at blive medlem af netværket. Kontakt direktør Ole Morten Petersen via omp@dakofa.dk.

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.