Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Udbud af den cirkulære byggeproces – men hvordan?!

14. september 2021
Udbud af den cirkulære byggeproces – men hvordan?!
Det seneste Green Paper fra Circle House Lab sætter fokus på de cirkulære udbud i byggeriet.

Cirkulære principper spiller en central rolle i den grønne omstilling af byggeriet, men emnet er stadig meget nyt, og for mange er det svært og komplekst at arbejde med cirkulære løsninger. Derfor har Circle House Lab udgivet et nyt Green Paper, som stiller skarpt på, hvordan forskellige udbudsformer kan understøtte udbredelsen af byggeri med cirkulære principper.

Cirkulære principper som genbrug, genanvendelse og design for adskillelse stiller nye krav til alle parter i et byggeri. Det kræver nye processer, ny ansvarsfordeling og nye løsninger, som er svære at rumme inden for de sædvanlige udbudsformer.

Green Paper #6 fra Circle House Lab stiller skarpt på, hvordan forskellige udbudsformer kan understøtte udbredelsen af byggeri med cirkulære principper. Rapporten, som blandt andet indeholder interviews med centrale parter i værdikæden, peger på, at samarbejde er afgørende.

Cirkulære udbud rejser ifølge rapporten især tre udfordrende spørgsmål:

  • Hvilke ”cirkulære” krav kan der stilles og hvad skal der konkurreres på?
  • Hvordan kan tilbudsgivere dokumentere, at de lever op til de krav, der stilles?
  • Hvad bør det få af betydning for ansvarsfordelingen mellem parterne, når de materialer, der skal bygges med, ikke er gennemprøvede som ved sædvanligt byggeri?

 

Rapporten peger desuden på, at udbudsformen til cirkulært byggeri bør indebære:

  • Markedsdialog forud for udbud – så bygherrer tester deres ideer, før byggeriet udbydes
  • En udbudsform, der indebærer dialog mellem parterne: bygherre, rådgiver, entreprenør
  • At der aftales en specifik ansvarsfordeling, hvis bygherren ønsker, at der skal bygges med ikke gennemprøvede produkter og byggesystemer.

 

Rapporten kommer med tre grundlæggende anbefalinger til at bygge og udbyde cirkulært:

  1. Læg en klar strategi for, hvordan cirkulær økonomi skal prioriteres i projektet.
  2. Begynd med samarbejdet
  3. Byg mere simpelt

 

DAKOFA stiller i efteråret skarpt på cirkulært byggeri og udbud. Følg med her på DAKOFAs hjemmeside.  

 

Læs hele rapporten her

Læs tidligere Green Papers og mere om Circle House Lab her

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.