Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Tynde engangsbæreposer af plast forbydes og ensartet sortering og indsamling af plast på vej

04. december 2018
Tynde engangsbæreposer af plast forbydes og ensartet sortering og indsamling af plast på vej
Miljø- og fødevareministeren varmer med to pressemeddelelser op til den forestående lancering af den første danske handlingsplan for håndtering af plast. De to pressemeddelelser rummer dels lanceringen af et forbud mod plastbæreposer på under 30 mikrometer, dels bygges der videre på det igangværende arbejde med at udvikle ensartede sorteringskriterier for sortering og indsamling af plast.

De tynde plastbæreposer forbydes helt og forbrugerne skal altid betale for de tykke. Det er resultatet af et nyt initiativ fra miljø- og fødevareministeren forud for den snarlige danske plasthandlingsplan. ”Vi skal væk fra brug og smid væk. Derfor forbyder vi de poser, som typisk ikke bliver genbrugt. Plastik bliver kun meget langsomt nedbrudt i naturen, og ender i værste fald i verdenshavene, hvor det skader især det marine miljø. Men plastik er samtidig et fantastisk materiale til at pakke eksempelvis vores fødevarer ind i, så de holder længere. Derfor skal vi slå ned på det plastik, som vi kan undvære, og her er de tynde, lette bæreposer et oplagt sted at begynde”, udtaler miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Der er dog kun tale om et forbud rettet mod de tyndeste bæreposer, altså dem med hank, de tynde poser vi kender fra for eksempel supermarkedets frugt- og grøntafdeling er ikke omfattet af forbuddet ligesom de tykke bæreposer, altså dem med hank og med en tykkelse på over 30 mikrometer, ikke forbydes. De sidste skal dog til at koste penge hver gang de udleveres til en forbruger, uanset materialet, og forbrugerne skal bruge dem igen og igen. Målet er at halvere forbruget af bæreposer, fra i dag 80 poser pr forbruger om året til 40 poser om året, gennem en frivillig aftale mellem blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet, Dansk Erhverv og COOP. 

Endelig bygges der med en anden pressemeddelelse videre på det igangværende arbejde med at udarbejde fælles sorterings- og indsamlingskriterier for blandt andet plast. Formålet er, ifølge pressemeddelelsen, at skabe større ensartede strømme med deraf følgende lettere afsætning og større genanvendelsesmuligheder. 

 

Læs pressemeddelelse om bæreposer her og pressemeddelelse om mere ensartet sortering af plastaffald her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.