Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: The Circular Construction Challenge

27. august 2018
The Circular Construction Challenge
RealDania skød i fredags gang i the Circular Construction Challenge: Rethink Waste to co-create transformative solutions for the built environment. Med denne challenge opfordrer Realdania byggesektorens aktører til at finde nye løsninger for genbrug og genanvendelse af byggeaffaldet. Der er deadline for at indsende forslag d. 1. oktober 2018.

Ved et stort arrangement afholdt d. 24. august i BLOX, talte både Erhvervsminister Rasmus Jarlov og RealDanias adm. direktør Jesper Nygård om vigtigheden af, at vi finder nye og bedre måder at genbruge og genanvende byggeaffaldet på. Begge understregede, at det er vigtigt for vores fremtid.

Circular Construction Challenge adresserer det globale problem med overbelastning af affald, masseforbrug og det stadig stigende ressourceforbrug. Innovatører opfordres til at være en del af konkurrencen om at reducere affald gennem det byggede miljø.

Hvem kan deltage?
Som danskbaseret virksomhed med CVR-nummer kan du deltage i udfordringen om at genbruge gamle materialer eller affald til at skabe nye løsninger. Det eneste krav er, at man har en kommerciel ambition med ideen.

Når ideerne er udvalgt og offentliggjort, opfordres alle, der har kompetencer eller ekspertise i den retning, til at melde sig som ”teammedlem” for derigennem at hjælpe med at realisere ideen.

Læs mere om udfordringen og hvordan du indsender idéer her. Idéer skal indsendes senest d. 1. oktober 2018.

https://www.circularconstructionchallenge.org

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.