Nyhed: Tekstilstrømme og cirkulær økonomi i Region Midtjylland

Rapporten fremhæver udfordringer og mulige udviklinger indenfor tekstilindustrien. Derefter zoomes der ind på regionen og dens tekstilstrømme, som vises i en materialestrømsanalyse. På baggrund af materialestrømsanalysen, litteraturstudier og ekspertinterviews udpeges de vigtigste udfordringer omkring forbruget og håndteringen af tekstiler. Sidst i rapporten udpeges tre fokusområder, der kan være med til at drive en omstilling til en mere cirkulær økonomi for tekstiler, hvortil konkrete tiltag beskrives under hvert fokusområde.

De tre fokusområder er følgende:

1. Reducér forbruget i husholdningerne
Regionen kan som myndighed øge forståelsen for, hvorfor og hvordan, man kan omlægge sit forbrug. Der peges på, at en sådan kampagne kan have langt stærkere effekt, hvis den bliver gennemført i samarbejde med kendte markedsaktører.  Regionen kan ligeledes være med til at opbygge kapacitet og en kultur for reparation og vedligehold. Samarbejde med frivillige initiativer som Reparationscafeer eller de danske bibliotekers makerspaces, kan øge husholdningers interesse for vedligehold og adgang til ressourcer og værktøjer. Der peges ligeledes på, at reparation og vedligehold også kan blive en større del af undervisningen i skolerne f.eks. i håndarbejde og sløjd. Understøttelse af vedligehold er også en mulighed og der henvises til, at man i Sverige har forsøgt sig med at reducere momsen på reparationsservices, men også andre former for støtte og hjælp til disse virksomheder, kunne gøre det nemmere for forbrugere at vedligeholde tekstilprodukter.

2. Udvid det danske marked for brugt tøj
Dette kan gøres ved at skabe et detaljeret overblik over reelt genbrug. Det fremgår, at det på nuværende tidspunkt er uvist, hvor meget tøj, der reelt sælges i genbrugsbutikkerne, og hvor meget, der i stedet smides ud eller eksporteres efter at have hængt i butikkerne. For at forstå denne udfordring bedre, og for at kunne skabe effektive løsninger, er der brug for bedre data for, hvor meget og hvilken slags tøj der reelt genbruges. Det foreslås, at man bruger den eksisterende kultur som løftestang for at gøre det mere accepteret og fashionabelt at købe genbrug. Der kan også skabes bedre vilkår for nye kommercielle aktører, da mange mindre virksomheder og startups har svært ved at komme ind på markedet, da man mener, at genbrugsbutikkerne allerede har bygget indsamlingssystemer og derved har fordelagtige finansielle vilkår. Det fremgår af rapporten, at målet dog ikke skal være at afvikle genbrugsbutikkerne, men at finde nicher, som andre kommercielle aktører kan udfylde, hvilket man kan hjælpe dem med. Der peges ligeledes på samarbejde med eksisterende markedsaktører, da genbrug markant skal opskaleres, og det anses derfor for vigtigt, at både eksisterende forhandlere af tekstilprodukter og organisationer med genbrugsbutikker arbejder sammen om at ramme mange flere målgrupper. Som eksempler næves IKEA, der har eksperiementeret med at sælge brugte møbler og det svendske shoppingcenter kun for genbrug i Eskiltuna i Sverige.

3. Vis vejen frem i den offentlige sektor
Den offentlige sektor kan koordinere genbrug internt. Der peges på større forbrugere i den offentlige sektor, pasningsinstitutioner, hospitaler og plejehjem, som med fordel kan koordinere brugen af tekstiler imellem sig. Potentialet her er at undersøge, hvordan tekstilprodukterne kan gennemgå flere livscykler indenfor den offentlige sektor. Det kunne for eksempel være, at børnehaver og andre institutioner kunne overtage tekstiler fra hospitaler, når de ikke længere kan bruges dér. Den offentlige sektor kan også koordinere indkøb for at optimere potentialet for internt genbrug og sikre, at udtjente produkter kan genanvendes. Hvis hospitalerne allerede ved, at deres tekstilprodukter kan videresælges til børnehaver efter brug, kan de tillade sig at betale en højere pris for tekstilprodukter med en kvalitet, der muliggør flere brugsfaser og genanvendelse, når genbrug ikke længere er muligt. Det fremgår, at det offentlige, i samarbejde med erhvervslivet kan øge genanvendelsen. Når den offentlige sektor går forrest med at efterspørge bedre produkter og ved at etablere infrastrukturen til genbrug, kan de private virksomheder på sigt også inviteres til at deltage. Hospitaler eller plejehjem kunne for eksempel lave en ordning med hoteller om at aftage sengetøj, hvis kvaliteten efter brug stadig er i orden. På den måde kan flere af de offentlige aktører også gøre det rentabelt at indkøbe bedre produkter og derved sikre både genbrug og genanvendelse.

Rapporten er udarbejdet som forberedelse til et flerårigt LIFE-IP-projekt, som Region Midtjylland i samarbejde med Region Hovedstaden og en række danske kommuner og affaldsselskaber er ved at udvikle. Projektet vil have cirkulær økonomi som omdrejningspunkt og har til formål at støtte op om implementeringen af EU’s affaldsdirektiv fra maj 2018 og lede til konkrete løsninger, der kan reducere forbruget af nye ressourcer og skabe mere værdi fra reststrømme.

Baggrundsmateriale:

Du kan finde hele rapporten her på Region Midtjyllands hjemmeside