Nyhed: Tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner - kan mængderne ensartes?

I 2018 præsenterede Miljøstyrelsen en flow-opgørelse for tekstiler i Danmark, der viser, at omtrent 90% af de tekstiler, der bliver brugt i offentlig eller erhvervsmæssig sammenhæng, ender i et forbrændingsanlæg. Derfor var det primære spørgsmål på DAKOFAs seminar om tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner, hvor vidt der er mulighed for at øge andelen af genbrug og genanvendelse for netop disse mængder. Udgangspunktet for en del af diskussionerne på dagens seminar var producenternes og indkøbernes muligheder for at skabe forandringer i forhold til, hvordan mængderne "ser ud" efter første endte levetid.

Øget dialog og samarbejde skal skabe øget ensartethed 
Først og fremmest blev det diskuteret, at der, så vidt det er muligt, er behov for ensretning af design og særligt materialer og fibersammensætninger, hvis der skal skabes mere ensartede mængder, som vil være til gavn for  genanvendelsen. Det betyder bl.a., at der er brug for bedre og mere kontinuerlig dialog, indkøbere og producenter imellem, vedrørende eksempelvis materialevalg, vævemetoder og design. Der er behov for en tæt dialog for at producenterne, i samarbejde med kunderne, kan anvende de "bedste" materialer, som både tilfredsstiller brugernes behov for funktionalitet og slidstyrke samtidig med, at genbrug og genanvendelse indtænkes allerede i designfasen.

Men der er stadig diskussion om, hvad de ”bedste” materialer er. Set ud fra et genanvendelsessynspunkt alene, vil 100% rene fraktioner stadig være at foretrække, men det er sjældent dét, som kunderne efterspørger, når funktionalitet og slidstyrke skal tages i betragtning. Tekstilproducenten Nortex appellerede generelt til, at indkøbernes krav baseres på saglige og faglige argumenter frem for måske forældede idéer om, hvad der "virker" bedst. Den varme sommer i 2018 havde eksempelvis betydet, at nogle kunder var meget hurtige til at justere deres ønsker til fibersammensætning hen mod en øget mængde af bomuld frem for polyester, hvilket ifølge producenten ikke nødvendigvis er den rette vej at gå – hverken i forhold til åndbarhed eller holdbarhed. Producenten Toil'n'Moil, som netop har startet en produktion af arbejdstøj, der skal være egnet til et lukket kredsløb, påpegede i stedet, at bomuld ikke nødvendigvis behøver at blandes med andre fibertyper for at blive mere slidstærkt. I stedet skal man som producent fokusere på at vælge bomuld af en høj kvalitet, som produceres ordentligt!

Blandt både talere og deltagere blev det således tydeligt, at det vil blive svært at enes 100% om form, farve, funktionalitet osv., men at man med øget dialog, samarbejde og villighed til at indgå kompromiser vil kunne forenkle både udbud og krav således, at de brugte mængder bliver mere ens i sammensætning og karaktér – til gavn for både genbrug og genanvendelse.

Logoer – en ren show-stopper?
En særlig problematik, som blev nævnt adskillige gange i løbet af dagen, var udfordringen med, at mange af tekstilerne fra offentlige institutioner og erhverv bærer logoer. Mange kunder ønsker ikke, at deres tekstiler med logoer genbruges direkte og store mængder tekstil bliver derfor brændt på denne bekostning alene. For visse typer af tekstiler ladet det imidlertid til, at der er løsninger, som kan fremme både direkte genbrug og genanvendelse.

I løbet af dagen blev det eksempelvis påpeget, at det kan være en mulighed at anvende broderede logoer, der påsys tekstilerne, frem for printede logoer, idet de påsyede logoer kan fjernes igen og dermed give mulighed for direkte genbrug. En anden mulighed kan være en velcro-løsning, hvor logoet kan tages af og skiftes ud efter behov. Generelt blev det imidlertid anbefalet, at virksomhederne begrænser brugen af logoer således, at man eksempelvis nøjes med kun at have logo på overdel frem for både overdel og underdel, i de tilfælde, hvor der er tale om arbejdstøj.

Alternativt, hvis logoerne ikke kan fjernes, kan det i nogle tilfælde også være tilstrækkeligt, at indsamlerne stiller garanti for, at tekstiler med logo kun genbruges direkte på udvalgte markeder, der er langt fra hjemmemarkedet, som eksempelvis i et afrikansk udviklingsland. Denne løsning findes allerede i dag og vil sagtens kunne udvides, idet efterspørgslen fortsat er til stede i visse udviklingslande.

For andre typer af tekstilprodukter, som eksempelvis uniformer fra politiet, vil man ikke risikere, at uniformerne bliver (mis)brugt i en forkert sammenhæng og man kan derfor ikke bakke op om direkte genbrug. For selv hvis logoerne fjernes kan uniformer som politiets stadig forekomme let genkendelige. I disse tilfælde vil det i stedet være vigtigt at designe og vælge materialer med genanvendelse for øje.

Arbejd mere langsigtet!
Endelig blev det også påpeget af flere af dagens debattører, at det i udbuddene vil være helt afgørende, at fokus flyttes fra hér-og-nu omkostningerne til totalomkostningerne, hvis der skal skabes incitament til at forlænge tekstilernes levetid. Det er svært at tage udgangspunkt i det såkaldte ”total cost of ownership”, når en budgetperiode kun løber over et enkelt år og derfor vil en længere budgetperiode give indkøberne væsentligt bedre mulighed for at indtænke mere langsigtede betragtninger om eksempelvis holdbarhed såvel som end-of-life håndtering og -behandling i udbuddene.

Læs mere
Ovenstående nyhed er én ud af to nyheder fra dagens seminar. Læs derfor også DAKOFAs anden nyhed fra dagen, som sætter fokus på, hvordan indsamlingen af de brugte mængder kan øges.

Du kan også finde alle oplæggene på siden for seminaret her. Læg mærke til, at der i flere af præsentationerne også er links til videoer, hvor du kan hente yderligere inspiration.

Endelig kan du også finde inspiration i følgende tre foldere, som blev omtalt på dagen:

• Grønne tekstiler på hospitaler – guide til grønne indkøb i sundhedssektoren (Nordisk Ministerråd, 2017) 
• Bæredygtige indkøb af arbejdsbeklædning og vaskeriservice – en guide til offentlige indkøbere (Aalborg Universitet, 2017)
• Ecodesign Requirements for Textiles and Furniture (Nordisk Ministerråd, 2018)