Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Seneste nyt om genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

07. november 2015
Seneste nyt om genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
Vi har her samlet nogle nyheder omhandlende bygge- og anlægsaffald, som pressen den seneste tid har omtalt.

NCC bygger af genbrugsmursten

110 nye byhuse opføres på Islandsbrygge i genbrugsmursten. Det er NCC der har valgt at anvende genbrugsmursten frem for nye sten.

NCC mener, at der både er miljøbesparelser og en god forretning i at anvende genbrugsmursten. Læs mere om projektet her.

Århus kommune vil kortlægge indhold af PCB i de kommunale bygninger

Aarhus Kommune har 273.000 kvadratmeter bygninger, der kan indeholde PCB. Kommunen vil bruge omkring to millioner kroner på at kortlægge forekomsten af PCB i bygningsmassen. Der lægges op til at foretage orienterende målinger på et repræsentativt udsnit af bygningerne. 

Læs mere om kortlægningen her

Nyt interessant projekt om genanvendelse af beton

Lenager Arkitekter har sammen med Pelican Danmark Holding, Teknologisk Institut og LH Hockerup modtager 3,7 mio kr. fra Miljøstyrelsens MUDP-program til et projekt om genanvendelse af beton til fremstilling af ny beton.

I projektet undersøges mulighederne for at bruge nedknust byggeaffald som tilslag i nye betonkonstruktioner. I projektet udarbejdes strategier for nedrivning af eksisterende bygninger, samt produktion, test og demonstration af genanvendt beton i nye betonkonstruktioner – herunder en udvikling af genbrugsbetonelementer der designes til genanvendelse.

Læs mere om projektet her

Ny uddannelse om cirkulær økonomi i byggebranchen

Mens regeringen varsler nedskæringer på de grønne initiativer, igangsætter private aktører et nyt initiativ, som skal fremme genbrug og genanvendelse i byggebranchen. Dette skal ske gennem uddannelse af studerende, som ønsker at blive klogere på genbrugs- og genanvendelsesmuligheder i byggesektoren.

Vinterakademiet er et tilbud om en uges gratis efteruddannelse, hvor der er fokus på at tænke produktion og materialer på nye måder. Der skal produceres mindre affald og flere materialer og bygninger skal genanvendes, så mindst muligt går til spilde, og så materialerne anvendes bedst muligt i en cirkulær værdikæde. 

Det er NCC, Concito, Center for bygningsbevaring og Grundejernes Investeringsforn, som står bag initiativet. 

Læs mere om Vinterakademiet her 

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.