Nyhed: Samme forhøjede mængde mikroplast i kystnær havbund som 75 års slamtilførsel

På en konference den 14. november 2022 om plastikforurening, som var arrangeret af Det Nationale Plastikcenter og MarinePlastic i samarbejde med DAKOFA, fik vi præsenteret den nyeste forskning indenfor plastikforurening. Her fremlægges nogle af resultaterne fra det flerårige projekt MarinePlastic, der afsluttes til januar og blev støttet af Velux Fonden (se evt. her). 

Synligt plast findes alle steder i det danske landskab

I en del af projekt MarinePlastic deltog 57.000 børn og unge (1% af den danske befolkning). De indsamlede plast fra 3.545 felter fordelt ud over hele Danmark. Der blev indsamlet 374.000 stykker plastik i alt, og kun på færre end 2 % af felterne blev der ikke fundet noget plast (der blev ikke undersøgt for mikroplast). Resultaterne fra dette masseeksperiment blev fremlagt af Kristian Syberg fra Roskilde Universitet.

Der var klart mest i vejgrøfter, hvor der blev fundet flere end 200 stykker plastik pr km2. Alle øvrige områder (park, vejside uden grøft, skov, strand, klitter, søer) var nogenlunde ens forurenet med plastik, niveauet var ca. det halve af vejgrøfter. Ca. 25 % af alt det indsamlede plastaffald var cigaret-skodder. Generelt var engangsplast altdominerende, og 60 % af det indsamlede var skodder, plaststykker og slikpapir. Sammenlignet med lignende undersøgelser i andre EU-lande, så findes der meget færre plastflasker i naturen i Danmark (pga. pant-systemet).

Brugte cigaretskodder skader dyreliv – effekt af mikroplast i sig selv er usikkert

Effekt af røgede filtre på børsteorme blev undersøgt i langtidsforsøg. Der var klar negativ effekt ved udsættelse for høj koncentration, men der var ingen effekter af partikler fra urøgede filtre. Annemette Palmqvist fra Roskilde Universitet fremlagde også undersøgelser af andre typer af mikroplast - herunder optaget og effekten af mikroplast på bl.a. vandlopper.

Eksponering af organismerne for mikroplast i miljørealistiske koncentrationer har i sig selv begrænsede (eller ingen) alvorlige negative effekter, men der er dog stadig meget begrænset viden om effekter af mikroplast på bestands- og samfundsniveau ved miljørealistiske koncentrationer. Nogle kemikalier, som er associeret med mikroplast, kan være skadelige for marine organismer og udvaskning af disse kan forøges, når materialer bliver påvirket af forskellige miljøfaktorer over tid.

Kystnær havbund i Danmark har generelt forhøjede niveauer af mikroplast

Hvor meget mikroplast er der i jorden og i havet omkring Danmark, og hvor kommer det fra, hvilke typer af plast er der tale om? Dette hovedemne blev belyst af Jess Vollertsen, Aalborg Universitet. Indholdet i kystnære havsedimenter i Danmark indeholdt ca. samme mængde mikroplast som i et slam-tilført forsøgsområde på land, dvs. 10.000 stykker mikroplast pr kg tør jord eller 1-2 mg mikroplast pr kg tør jord.

Projektet havde målt indholdet af mikroplast i slamtilførte områder i Crucial-forsøgene under Københavns Universitet (tilført spildevandsslam i årene 2003-2013 som tilladt mængde til landbrugsjord over 76,5 år) og sammenlignet med landbrugsjord i Danmark uden tilførsel af spildevandsslam eller andet potentielt plastikforurenet gødning. Der var også målt i jord fra naturområder i Danmark og på Island.

Baggrundsniveauet i dag tyder på at være omkring 1000 stykker mikroplast pr kg tør jord eller 0,1 mg mikroplast pr kg tør jord for både naturområder i Danmark og på Island. På forsøgsmarkerne med accelererede slamtilførsler er niveauet mindst 10 gange højere. Indholdet i havvandet indeholdt samme mængde mikroplast (0,01–5 mm) i prøver fra både danske farvande og i prøver fra Nuuk området i Grønland. Baggrundsniveau for mikroplast synes at være et globalt niveau.

Program mv. for konferencen Plastforurening - hvad er problemerne og hvordan kan vi minimere dem?, som blev afholdt den 14. november 2022, kan findes her 

Læs også DAKOFAs nyhed bl.a baseret på oplægget "Plastic Pollution and the Planetary Boundary Framework" fra konferencen den 14. november - se her