Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Samlet finanslov for 2016 er nu vedtaget

23. november 2015
EUDP er beskåret meget, puljen til grønne ildsjæle er væk, kommunepuljen (til ressourcestrategien) og MUDP overlever og NOx-afgiften nedsættes.

Fordelingen af forskningsreserven, der er en del af Finanslov 2016, blev aftalt den 29. oktober mellem regeringen (V) og partierne S, DF, EL, LA, AL, RV, SF og KF. En af de store tabere i denne aftale var EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), som nu må klare sig med 127 mio. kr., MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) fik bevilliget 50 mio. kr., mens GUDP (Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram - vedr. jordbrugserhvervet) fik 20 mio. kr. Grønne ildsjæle og Formidlingsaktiviteter og undersøgelser mv. herunder vedr. affald og genanvendelse, blev ikke tildelt nogle midler (de fik i alt ca. 25 mio. kr. i 2015).

Under Danmarks Innovationsfond får Forskning i konkurrencedygtig miljøteknologi 25 mio., der også skal anvendes til projekter om affald og lukkede ressourcekredsløb. Forskning i fødevarer får 161 mio. kr., og her indgår blandt meget andet fastholdelse og recirkulation af næringsstoffer samt understøttelse af grøn omstilling og cirkulær økonomi.

Den samlede Finanslov 2016 kom på plads med den sidst indgåede aftale af 19. november mellem regeringen (V) og partierne DF, LA og KF. I denne aftale indgår en nedsættelse af NOx-afgiften fra 25 til 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. juli 2016. Tidligere aftaler om fx midler til sikring af fortsat kapacitet til destruktion i Danmark ved forbrænding af dansk produceret farligt affald og midler til etablering af biocovers på deponier er uændrede.

Finansministeriets publikationer vedr. Finanslov 2016 kan findes her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.