Nyhed: Sådan kan fremtiden se ud i 2035!

Gangsted-rapporten 2022, Fremtidens ejendomsmarked efter den grønne omstilling, præsenterer en række mulige scenarier med tiltag, der kan blive taget for at nå klimamålet i Paris-aftalen. Det vil være nødvendigt med store ændringer for at komme i hus med den grønne omstilling.

Blandt nogle af aspekterne i fremtiden er, at der er stor opmærksomhed på, at det private forbrug har konsekvenser for klimaaftrykket, og det derfor i højere grad er kvaliteten af folks tid, frem for materielle goder, der er blevet det dominerende statussymbol. Der er en direkte sammenhæng mellem boligers størrelse og deres klimaaftryk. På grund af boligens mindre størrelse foregår sociale aktiviteter udenfor boligen. Udledningen af drivhusgasser ved renovering fremfor nybyg er faldet drastisk. Hvis der bygges nyt, er der mere design til adskillelse og der anvendes flere brugte materialer eller materialer, som kan binde CO2.

De otte udviklingstendenser er:

1. ”Boligen mister sin dominans som statussymbol: Når klimaforandringerne slår igennem, vil vi se en grundlæggende holdningsændring, også til boligforbruget. Flere vil integrere en cirkulær filosofi. Prangende byggeri og overflødige kvadratmeter vil i stigende grad blive betragtet som forkert.
2. Boligmæssigt overforbrug søges elimineret: Overforbrug søges aktivt elimineret fra offentlig side. Københavns regel om minimumstørrelse af boliger vil blive erstattet af en afgift, hvis man besidder mere end 40 m2 bolig pr. person. Sammenlægning af lejligheder vil ophøre, og flere lejligheder vil tværtimod blive opdelt.
3. Nybyggeri bliver en niche: Der vil ske et markant skifte i branchen fra opførelse og salg af byggeri mod renovering og vedligehold.
4. Byggeri skal være klimapositivt: Foruden krav om anvendelse af genbrugsmaterialer, vil der blive stillet krav om at færdige bygninger skal være klimapositive over deres levetid. Kravene om klimapositivitet gør byggerierne dyrere, men fordi de holder længere og/eller har stort genbrugspotentiale, er livscyklusprisen lavere.
5. Investeringslysten i byggeriet falder markant: Internationale investorer ser imod andre investeringsobjekter, og imod investeringer i nybyggeri uden for Europa, hvor klimakravene er færre. Der vil ske et skifte, hvor profit bliver skabt over hele byggeriets levetid.
6. Deleøkonomi ændrer arealanvendelsen: De højere forbrugsafgifter og ny teknologi vil tage deleøkonomi til et nyt niveau. Det skaber grundlæggende ændringer af arealanvendelsen.
7. Reshoring betyder vækst i arealer til lager og produktion: Flere virksomheder flytter produktion tilbage til Danmark, hvilket vil øge efterspørgslen efter arealer til lager og produktion.
8. Fra solkysten til vestkysten: I stedet for at danskerne tager sydpå til varmen om sommeren, ttager sydeuropæerne til Danmark for at komme væk fra varmen. Turistøkonomien i Danmark vil vokse markant, og København vil blive en af de mest besøgte byer i Europa. Flere turister skaber øget behov for cafeer, restauranter og hoteller.”

Ifølge Klima- Energi- og Forsyningsministeriet udleder hver dansker i gennemsnit 11 ton drivhusgasser om året, men for at nå 1,5 graders målet i Parisaftalen skal vi ned på 2,5 ton i 2030 jf. Gangsted-rapporten.

Rapporten er et diskussionsoplæg fra Gangsted Advokatfirma og Instituttet for Fremtidsforskning, og den er udarbejdet på baggrund af interviews med aktører fra byggebranchen. Det er fjerde gang rapporten udgives.