Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ros og råd til dansk implementering af affaldslovgivningen

09. februar 2017
Ros og råd til dansk implementering af affaldslovgivningen
I forbindelse med Kommissionens arbejde vedr. implementeringen af miljøreglerne i EU er der udarbejdet 28 landerapporter. I rapporten vedr. Danmark fastslås det, at Danmark har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forbedre affaldshåndteringen og gennemføre EU’s mål for affald. På trods af, at Danmark fortsat er et af de lande i EU, der har de største mængder kommunalt affald pr. indbygger og en høj andel af forbrændingsaffald, kan det konstateres, skriver Kommissionen, at landets affaldshåndteringsplan forudser et skift fra forbrænding til mere genanvendelse.

Under henvisning til, at der foreligger store potentialer for arbejdspladser og vækst i at implementere målene i køreplanen for ressourceeffektivitet, foreslår Kommissionen, at Danmark kan styrke sin indsats gennem evt.  at anvende økonomiske værktøjer til at fremme forebyggelse af affald (f.eks.  PAYT (Pay As You Throw) eller udvidet producentansvar) og herved gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk attraktivt. Endvidere peges der på, at man gradvist kan udfase offentlig støtte til forbrænding og på den måde flytte affaldet op i hierarkiet mod genanvendelse og genbrug.

I en pressemeddelelse fra Kommissionen udsendt den 6. februar 2017 fremgår det, at Kommissionen har vedtaget revisionen af implementeringen af miljøreglerne, der har til formål at forbedre gennemførelsen af EU's miljøpolitik og de i fællesskab vedtagne regler. Dette er starten på en ny proces, hvor Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne vil tage fat på årsagerne til gennemførelsesmanglerne og finde løsninger, før problemerne bliver presserende

I denne meddelelse fremgår det, at en fuld gennemførelse af EU's miljølovgivning kan skabe årlige besparelser for EU's økonomi på 50 mia. EUR i sundhedsomkostninger og direkte omkostninger for miljøet

Endvidere fremgår det, at på området for affaldshåndtering er affaldsforebyggelse stadig en central udfordring for alle medlemsstaterne. Heraf har seks medlemsstater ikke formået at begrænse deponeringen af bionedbrydeligt kommunalt affald. Med fuld efterlevelse af EU's affaldspolitik inden 2020 kunne der skabes 400.000 ekstra arbejdspladser.

Baggrundsmateriale:

Se Kommissionens pressemeddelelse her

Landerapporterne kan findes her

 

 

 

Læs mere i vidensbanken

EU love & rammebetingelser
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.