Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Roadmaps til missionsdrevne grønne partnerskaber Innovationsfonden

19. marts 2021
Roadmaps til missionsdrevne grønne partnerskaber Innovationsfonden
Innovationsfonden inviterer aktører i det danske forsknings- og innovationssystem til at foreslå roadmaps til missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber. Fristen er den 12. maj 2021.

De grønne forsknings- og innovationspartnerskaber omhandler følgende fire politisk udvalgte grønne missioner:

  • Opsamling og opbevaring eller anvendelse af CO2
  • Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X osv.)
  • Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
  • Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler

De udvalgte roadmaps vil danne grundlag for et opslag til missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber. Disse vil blive slået op i august.

Forslagene til roadmaps skal beskrive udfordringer og huller inden for den specifikke mission, styrkepositioner og potentialer, og skitsere nøgleaktiviteter og relevante workstream-temaer for fremtidige grønne partnerskaber.

Åben for alle relevante interessenter
De missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber rækker ud over eksisterende programmer, der tilbydes af Innovationsfonden, ved at sætte individuel innovationsindsats, som normalt støttes af fonden, i en bredere sammenhæng. Partnerskaber skal have en klar vision for ændringer i 2030 og 2050 og bygge på fokuserede roadmaps baseret på bred koordinering og inddragelse af hele værdikæden.

Innovationsfonden opfordrer alle relevante aktører på tværs af det danske forsknings- og innovationssystem til at bidrage med deres ekspertise og foreslå en realistisk og robust vej mod udviklingen af banebrydende løsninger inden for de fire missioner - lige fra strategisk forskning til kommercialisering med fokus på både kort-, mellem- og langsigtet virkning.

Læs mere om Roadmaps for missionsdrevne grønne partnerskaber her på innovationsfondens hjemmeside 

Læs mere i vidensbanken

PlastTekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.