Du skal være logget ind for at læse denne nyhed. Indholdet er kun tilgængeligt for DAKOFA-medlemmer.
Log indNyhed: Retningslinjer for god forvaltningspraksis for bygge- og anlægsaffald

Netværket oplever, at omfanget af affald fra bygge- og anlægsprojekter har medført, at der er kommet stort politisk fokus på området. Derfor er en lang række kommuner og sagsbehandlere i et fælles netværk på Sjælland gået sammen om at beskrive, hvordan de ud fra den gældende lovgivning vil forvalte området. Netværket har set på de fælles udfordringer, fundet praktiske løsninger og skabt overblik for sagsbehandlerne, som gør det lettere at sagsbehandle, med det formål at understøtte den cirkulære økonomi på bygge- og anlægsområdet. Dette stilles nu til rådighed for alle aktører i sektoren.
Derfor er disse retningslinjer nu udgivet i publikationen ”Forvaltningsgrundlaget for bygge- og anlægsaffald”, der følger hele proces for nedrivnings- og renoveringsarbejde, herunder:
1. Opgaver før nedrivnings- og renoveringsarbejdet, hvorunder bygherrens og kommunens opgaver samt ansvar før renovering- og nedrivningsarbejdets beskrives.
2. Bygherrens pligter, herunder screening, kortlægning og anmeldelse
3. Kommunens pligter før nedrivnings- og renovationsarbejdet fra de modtager anmeldelsen, vurderer om der er tilstrækkelige oplysninger, klassificerer det anmeldte og anviser ikke-genanvendelige affald.
4. Tilsyn før projektstart samt tilsyn på pladsen
5. Typiske udfordringer i fasen før nedrivning- og renoveringsarbejdet, herunder affald der ikke er anmeldt samt håndhævelse
6. Opgaver under og efter nedrivning eller renovering
Kapitlerne i publikationen er opbygget, så der indledningsvist præsenteres nogle af de centrale opgaver i fasen, hvorefter bygherres og kommunens opgaver gennemgås hver for sig. Kapitlerne indeholder desuden en opsummering af de typiske udfordringer i denne fase.
Endelig indeholder publikationen, som bilag, bl.a. forslag til skabeloner til håndhævelse, definitioner, liste over lovgivning og EAK-koder etc.
Baggrundsmateriale:
Du finder publikationen her på DAKOFAs hjemmeside.
Publikationen blev lanceret på DAKOFAs bygge- og anlægskonference d. 1. september. Du kan her under konferencen se de slides, der blev anvendt i denne forbindelse.