Nyhed: Ressourceproduktiviteten stiger i EU

Nye tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat viser bl.a., at ressourceproduktiviteten i EU's økonomi er steget med 35 % siden år 2000. Denne vækst begyndte hovedsagelig efter den globale finanskrise 2007-2008, mens ressourceproduktiviteten før denne krise var relativt stabil. Til gengæld forårsagede Covid-19-pandemien et moderat fald mellem 2019 og 2020 som dog nu er vendt igen.

Som helhed har EU’s samlede økonomi samt en del af medlemsstaterne, opnået absolut afkobling, hvilket vil sige, at den økonomiske aktivitet stiger, mens materialeforbruget falder. En del af medlemsstaterne (inklusive Danmark) har imidlertid ”kun” opnået relativ afkobling, hvilket vil sige, at økonomien vækster mere end materialeforbruget.

Dansk materialeforbrug ligger i top
I forhold til det nationale materialeforbrug, viser de nye tal først og fremmest, at der er betydelige variationer på tværs af EU’s medlemsstater. Fra 7-9 ton per indbygger i Holland, Italien og Spanien og helt op til 30 ton per indbygger i Finland, Estland og Rumænien. Det danske materialeforbrug ligger væsentligt over EU-gennemsnittet og indtager med i omegnen af 25 tons per person en fjerdeplads over de EU-medlemsstater, der forbruger flest materialer i økonomien. Det er i den forbindelse dog vigtigt at påpege, at materialeforbruget skal ses i sammenhæng med landenes ”naturlige” besiddelser af ressourcer, hvilket kan medføre en væsentlig effekt på tallene.

Tallene viser også, at EU’s samlede materialeforbrug er steget mellem 2020 og 2021, men også, at det, set over de seneste 15 år, er faldet fra omtrent 17 tons per indbygger i 2007 til ca. 14 tons i 2021. Modsat udviklingen i EU er det samlede globale materialeforbrug steget støt fra 9,5 ton i 2000 til mere end 12 ton i 2019 og nærmer sig dermed langsomt det europæiske gennemsnit.

Om begreberne
Det indenlandske materialeforbrug måler den samlede mængde i ton materiale (bl.a. biomasse, metalmalm, ikke-metalliske mineraler og fossile materialer), der anvendes direkte i en økonomi (dvs. af nationale virksomheder, staten og andre institutioner til økonomisk produktion eller af husholdninger) og udregnes som indenlandsk materialeudvinding plus import minus eksport.

Ressourceproduktiviteten fokuserer på forholdet mellem forbruget af naturressourcer og økonomisk aktivitet og viser, hvor vidt de følges ad, eller i hvilket omfang de er afkoblet fra hinanden. Ressourceproduktiviteten er bl.a. en vigtig indikator for udviklingen inden for FN’s Verdensmål nummer 12 om bæredygtigt forbrug og produktion.

Læs mere
Du kan læse mere i en række artikler fra Eurostat her, her og her.