Nyhed: Regeringens udspil til en grøn skattereform fase 1 og lovforslag L90 nu i Folketinget

Forhøjelsen af energiafgiften indfases fra 2023 til 2025 og svarer til den forhøjelse for rumvarme, som blev aftalt -  hovedsageligt for husholdningerne - med Klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020. Lovforslag L90 skal indføre denne rumvarmeafgiftsforhøjelse med virkning fra 1. januar og er under behandling i folketinget i nu.

Forslag til skattereform i 3 faser

Regeringen lægger med udspillet op til, at en grøn skattereform indføres i 3 faser, da man ønsker at give virksomheder mulighed for at omstille sig til mere klimavenlige produktionsformer og da man skønner, at en fuld omlægning af afgiftssystemet kræver et stort udviklingsarbejde. I dag beskattes CO2-udledninger med en kombination af klima- og energiafgifter. Derudover er den tunge industri omfattet af EU’s kvotesystem.

Afgiftssystemet har blandt andet til formål at tilgodese virksomheder i stærk konkurrence med udenlandske virksomheder. De særligt konkurrenceudsatte erhverv betaler derfor de laveste energiafgifter eller er helt fritaget fra at betale energiafgifter. Med det nye udspil lægger regeringen op til først at øge afgifterne for de erhverv, der allerede er omfattet af afgiftssystemet og herefter gradvist udvide dette til erhverv, der ikke er omfattet.

Indhold i udspillets fase #1

Fase 1 i grøn skattereform vil dels understøtte erhvervslivets omstilling direkte med 4,5 mia. kr. fra 2021 til 2025, og dels opnå en reduktion på ca. 0,5 mio. ton CO2 i 2025 ved at hæve energiafgiften for erhverv med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025, og svarer til den forhøjelse for rumvarme, som blev aftalt for hovedsageligt husholdningerne med Klimaaftalen for energi og industri mv. fra juni 2020.
For industrien med almindelige processer, som i dag betaler 4,5 kr. pr. GJ, de anvender, vil den foreslåede afgiftsforhøjelse betyde, at virksomhederne fra 2023 skal betale 10,5 kr. pr. GJ. Tilsvarende vil et gartneri, der i dag betaler 1,5 kr. pr. GJ, de anvender, fra 2023 skulle betale 7,5 kr. pr. GJ. For virksomheder med mineralogiske processer (fx Aalborg Portland) vil energiafgiften udgøre 6 kr. pr. GJ fra 2025.

Uddybende om lovforslag L90

Lovforslaget L90 var i høring i september-oktober og til 1. behandling i Folketinget den 24. november. L90 implementerer afsnittet om grøn omlægning af varmeafgifter fra klimaaftalen for energi og industri mv 2020, hvor satsen for rumvarmeafgiften (fossile brændsler) aftales forhøjet og satsen for elvarmeafgiften nedsat for husholdninger med virkning fra 1. januar 2021.

Lovforslag L90 foreslår specifikt at nedsætte elvarmeafgiften fra 15,5 øre pr. kWh til henholdsvis 0,8 øre pr. kWh for husholdninger og 0,4 øre pr. kWh for erhverv, så satserne for elvarmeafgiften svarer til energibeskatningsdirektivets minimumssatser. Forslaget betyder, at afgifterne af rumvarme m.v. og procesforbrug bliver ens, og der vil derfor ikke længere være afgift på elbaseret overskudsvarme.
Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve reglerne for overskudsvarmeafgift for elbaseret overskudsvarme. Det foreslås endvidere at forhøje rumvarmeafgiften for fossile brændsler fra 56,7 kr. pr. GJ til 62,3 kr. pr. GJ i 2020-priser (62,8 kr. pr. GJ i 2021). Rumvarmeafgiften for de enkelte fossile brændsler vil fortsat variere efter det enkelte brændsels energiindhold. Ændringerne skal træde i kraft med virkning fra 1. januar 2021.

Desuden foreslår lovforslag L90 at forhøje afgiften af visse industrielle drivhusgasser med 30 kr. pr. ton CO2, så udledningen af disse drivhusgasser afgiftsmæssigt ligestilles med CO2-afgiften, og at afgiftsloftet på 600 kr./kg for visse industrielle drivhusgasser ophæves, så afgiften for alle gasser svarer til skadesomkostningerne for klimaet.

Beskatning af energi fra affaldsforbrændingsanlæg efter L90 og skatteudspillet

Lovforslaget L90 lægger op til en væsentlig stigning i energiafgifterne, herunder affaldsvarmeafgiften. Regeringens udspil til en Grøn skattereform fase 1 minimerer/afskaffer erhvervskunders mulighed for at fratrække energiafgifter for procesforbrug – herunder stigningen pga. L90 for bl.a. affaldsvarmeafgiften for den affaldsbaseret fjernvarme, som måtte blive anvendt direkte eller indirekte til procesformål (herunder også affaldsforbrændingsanlæggenes godtgørelse for eget procesforbrug, inkl. stilstandsvarmegodtgørelse).

Lovforslag L90 har en noget anderledes indflydelse på affaldsforbrændingsanlæg i forhold til energianlæg baseret på andre fossile brændsler, som beskattes i forhold til den indfyrede energi (dvs. brændslet) og dermed får et incitament til at øge energiudnyttelsen (virkningsgraden). Affaldsvarmeafgift, som er af stor betydning for affaldsforbrændingsanlæggenes varmekunder, er en beskatning alene på energioutputtet, og en afgiftsstigning vil derfor ikke give et incitament til at øge energiudnyttelsen (fx ved at etablere røggaskondenseringsanlæg).

Biogas fra affald og husdyrgødning pålægges samme afgifter som naturgas ved levering i naturgasnettet

(red.: dette afsnit tilføjet den 3. december til nyheden)

Regeringen ønsker i sit udspil til grøn skatteform at forhøje den generelle energibeskatning. Dette er uheldigt i forhold til de virksomheder, som ønsker at udskifte fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas med biogas, fordi Skat mener, at biogas leveret via gasnettet skal beskattes som naturgas og kul, fremgår det af en pressemeddelelse fra Brancheorganisationen Biogas Danmark den 1. december. Biogas Danmark uddyber:

”Der findes allerede et statsligt anerkendt system, som entydigt sikrer, at virksomheder bruger biogas, når de køber oprindelsesgarantier, som det statslige Energinet udsteder. Derfor er det uforståeligt, at regeringen ikke pålægger Skat at anerkende dette system på linje med anerkendelsen hos de myndigheder, der blandt andet håndterer EU’s CO2-kvotesystem... Når oprindelsesgarantierne ikke anvendes til at adskille afgifterne på biogas fra fossil naturgas i gasnettet, fjerner regeringen incitamentet hos virksomhederne til at skifte væk fra fossil energi.

Biogas fra omkring 50 danske biogasanlæg pumpes ind i det danske gasnet. Mængden af biogas i gasnettet dokumenteres af statsejerede Energinet.dk. Alligevel bliver den fossilfrie biogas i gasnettet beskattet som om den var fossil naturgas eller kul. Kun hvis biogassen leveres direkte fra biogasanlæg til virksomhed, er biogassen undtaget fra afgiftsforhøjelsen ligesom andre fossilfrie energikilder. Derfor er risikoen, at samfundet påføres store ekstra udgifter til at etablere parallelle gasledninger til at føre biogas frem til virksomhederne frem for at bruge den allerede eksisterende gasinfrastruktur."

Regeringens udspil til skattereform ”Grøn skattereform #1 På vej mod et grønnere Danmark” fra november 2020 kan hentes her og på Skatteministeriets pressemeddelelse om udspillet kan læses her  

Det fulde navn for lovforslag L90 er ”L 90 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af dele af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 m.v.).” Lovforslaget var i høring var 25. september til 23. oktober 2020, under 1. behandling den 24. november og ifølge tidsplanen vil den politiske drøftelse finde sted 16. december og med 3. behandlingen planlagt til den 22. december 2020.

Lovforslag L90, de modtagne høringssvar, taler fra 1. behandling, mv. kan findes på Folketingets hjemmeside her 

Skatteministeriets høring af lovforslag L90, inkl. resume af forslaget mv., kan findes på høringsportalen her 

Folketingets Klimaaftale for energi og industri mv 2020 af 22. juni 2020 kan hentes her