Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Regeringens klimaprogram 2020 offentliggjort

29. september 2020
Regeringens klimaprogram 2020 offentliggjort
Årshjul for Klimaloven
Klimaprogram 2020 giver en oversigt over Danmarks position på klimaområdet og regeringens prioriteringer nationalt og internationalt, som den nye Klimalov kræver. Det fremgår, at der i år skal forhandles klimaplaner for landbrug, transport, byggeri og offentlige indkøb, og at regeringen vil præsentere et oplæg til en grøn skattereform. Dette vil sammen med aftalerne om energi, industri og affald udgøre regeringens samlede klimahandlingsplan 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 29. september offentliggjort regeringens Klimaprogram 2020. Klimaloven vedtaget i juni 2020 kræver, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimaprogram til Folketinget.

Klimaprogram 2020 indeholder følgende hovedkapitler:

  1. Resume og anskueliggørelse
  2. Klimaloven
  3. Seneste klimavidenskabelige udvikling
  4. Status for opfyldelse af Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser
  5. Principper for den grønne omstilling
  6. Tværgående indsatser for den grønne omstilling (herunder et afsnit om regeringens grønne forskningsstrategi offentliggjort samtidigt med Klimaprogram 2020)
  7. En klog grøn omstilling (med afsnit om Energi- og industrisektoren, Affaldssektoren, Transportsektoren, Landbrugs- og skovsektoren, Klimavenlig adfærd)
  8. Global strategi
  9. Klimarådets anbefalinger og regeringens stillingtagen

Uddrag fra afsnit 7.2 om affaldssektoren

  • Her fremgår det, at affaldssektoren uden nye tiltag forventes at udlede 2,3 mio. ton CO2e i 2030 svarende til 5,4 % af de nationale udledninger. Her vil 1,5 mio. ton stamme fra affaldsforbrænding, 0,4 mio. ton fra deponier, 0,35 mio. ton fra biologisk affaldsbehandling og 0,12 ton fra spildevandssektoren. Der refereres til tiltagene vedtaget med aftalen ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ fra 16. juni 2020, og disse sættes ind i en større kontekst og nogle uddybes yderligere. Den forventede CO2-effekt og økonomiske konsekvenser for de centrale virkemidler i klimaplanen for affaldssektoren fremgår af figur 10.
  • Det fremgår også , at regeringen bakker op om, at EU bør stoppe med at eksportere affald ud af EU og støtter en ambitiøs revision af EU’s transportforordning om overførsel af affald over grænser for at skabe et reelt indre marked for handel sekundære råvarer.
  • Regeringen bakker bl.a. også op om kommissionens ønsker om at revidere byspildevandsdirektivet og slamdirektivet mhp at der kommer større fokus på energiproduktion og genanvendelse af næringsstoffer.

I afsnit 7.1 om energi- og industrisektoren refereres der til tiltagene vedtaget med ’Klimaaftale for energi og industri mv.’ af 22. juni 2020. Afsnittet indeholder også en uddybende beskrivelse af regeringens forventninger til muligheder og udviklingen indenfor carbon capture storage/utilization og Power-to-X.

Kapitel 8 ’Global strategi’ er en kort version af regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats ’En Grøn og Bæredygtig Verden’, som er offentliggjort samtidigt med Klimaprogram 2020. Strategien er den første samlede strategi for Danmarks globale klimaindsats nogensinde og dækker syv ministeriers ansvarsområder. Ud over gennemgang af de strategiske prioriteringer, så nævnes det af konkrete tiltag blandt andet, at Danmark med de øvrige nordiske lande har taget lederskab på forberedelserne frem om en global aftale om plastik og marint affald ved UNEA 5 i 2021, samt at Danmark afholder World Food Summit 2021 som en trædesten til FN’s topmøde Food System Summit 2021.

Kapitel 9 ’Klimarådet anbefalinger og regeringens stillingtagen’ beskriver bl.a. regeringens arbejdsmetode mht samfundsøkonomiske beregninger og den anvendte pris for drivhusgasser. Her fremgår det, at der vil blive indført krav i Finansministeriets vejledning om, at der ved samfundsøkonomiske analyser altid skal afrapporteres skyggepriser, samt præsenteres følsomhedsberegninger for det samfundsøkonomiske resultat ved brug af andre CO2-priser end den anbefalede af Finansministeriet. Dette skal understøtte, at det for alle initiativer bliver muligt at vurdere om de er en god investering set i forhold til 70 % målsætningen. (En  oversigt over anvendte skyggepriser kan ses i Kapitel 1, figur 3 "Omkostninger ved udvalgte grønne virkemidler i de enkelte sektorer").

Det fremgår også af kapitel 9, at regeringen vil foreslå, at en grøn skattereform inddeles i faser, hvor første fase kan tage udgangspunkt i en højere og mere ensartet beskatning af CO2e-udledninger i det eksisterende afgiftssystem.

Pressemeddelelsen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i forbindelse med offentliggørelsen nævner bl.a.:

”Programmet indeholder et teknisk skøn for omkostninger ved at realisere 70 pct.-målet på mellem 16 og 24 mia. kr. i 2030. Det udgør ml. 0,7-1,0 pct. af BNP i 2030. Omkostningsskønnet svarer altså til en væsentlig del af den forventede velstandsstigning frem mod 2030 på 1,4 pct. årligt. Derfor vil regeringen med en ambitiøs udviklingsindsats reducere omkostningen ved omstillingen.

Prisen dækker over en omstilling, hvor virkemidler implementeres løbende i takt med de teknologiske fremskridt. Det betyder, at en forceret omstilling, hvor vi i dag besluttede alle tiltag hele vejen til 70 pct. ville resultere i markant højere omkostninger for samfundet.

Det er derfor afgørende med en målrettet indsats for teknologimodning. Klimaprogrammet estimerer de tekniske reduktionspotentialer for regeringens teknologiske satsninger som bl.a. CO2-fangst, biobrændstoffer, elektrificering og Power-to-X til 9-16,5 mio. ton CO2e. Sammen med de tiltag, der enten er besluttet eller forventes besluttet i de kommende måneder, kan 70-pct. målet anskueliggøres.” 

Årshjul for Klimaloven (se også Klimaprogram 2020, side 26):

Klimaloven vedtaget i juni kræver, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimaprogram til Folketinget. Det føder ind til finanslovsprocessen og skal ifølge klimaloven efterfølges af en redegørelse fra ministeren til folketinget om effekterne af den samlede klimapolitik. Klimarådets (næste) anbefalinger til ministeren efter redegørelsen til folketinget er programsat til februar, mens Energistyrelsens årlige klimastatus og -fremskivning, som skal erstatte basisfremskrivningen, forventes i april 2021. 

Regeringens "Klimaprogram 2020" offentliggjort af Klima-, Energi- og Forsyningsminsteriet den 29. september 2020 kan hentes her 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nyhed fra 29. september 2020 om regeringens Klimaprogram 2020 kan ses her      (og en uddybende meddelelse fra ministeriet af 30. september kan ses her)

"En Grøn og Bæredygtig Verden. Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats" offentliggjort den 29. september 2020 kan hentes her      (og regeringens nyhed om den nye globale strategi kan findes på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside her)

DAKOFA nyhed om regeringens grønne forskningsstrategi "Fremtidens grønne løsninger. Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation" kan læses her 

Lov om klima, nr. 965 af 26. juni 2020, kan hentes på Retsinformation her 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.