Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Regeringens energikommission – kommissorium og sammensætning

04. april 2016
Regeringen har den 31. marts offentliggjort, hvem er der formand for og medlem af dens energikommission. Kommissionen skal bl.a. vurdere, hvordan danske aktiver og styrker på energiområdet kan udnyttes til gavn for vækst, beskæftigelse og eksport under en ramme besluttet i EU. Det skal passe med regeringens langsigtede mål om, at Danmark i år 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.

Energikommissionen er sammensat af ni medlemmer med administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen som formand. De øvrige medlemmer er professor ved Aalborg Universitet Per Heiselberg, professor ved DTU Jacob Østergaard, prodekan ved Københavns Universitet Birgitte Sloth, professor ved CBS Peter Møllgaard, chefanalytiker ved Muusmann Peter Brixen, vicepræsident hos Schneider Electric Søren Eriksen, temaspecialist hos Carnegie Asset Management Morten Springborg og administrerende direktør for Microsoft Danmark Marianne Dahl Steensen.

Energikommissionen skal jf. regeringsgrundlaget forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 med det sigte at bidrage til, at Danmark indfrier sine internationale klimaforpligtigelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Rammerne er yderligere beskrevet i et syv sider lang kommissorium, herunder fremgår bl.a. at:

  • Kommissionen skal komme med anbefalinger samt overordnede overvejelser om mål på de forskellige områder, vurdere virkemidler og identificere udviklingstendenser, herunder eventuelle barrierer for at realisere ellers hensigtsmæssige tiltag.
  • Kommissionen forventes som udgangspunkt ikke at beskæftige sig nærmere med spørgsmål på afgifts- og tilskudsområdet. Den igangværende afgifts- og tilskuds-analyse vil danne udgangspunkt for Kommissionens arbejde. Kommissionen har således ikke til formål at give en komplet liste med anbefalinger eller nye kvantitative mål til en ny energiaftale frem mod 2030.
  • Energikommissionens samlede forslag må ikke have statsfinansielle konsekvenser og ikke øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.
  • Regeringen vil arbejde for grøn realisme. Udgangspunktet er, at målsætninger på energi- og klimaområdet fastlægges i EU-regi, og under hensyntagen til reelle effekter og økonomiske konsekvenser samt samspillet mellem energimarkeder på tværs af landegrænser – både i fastlæggelse af mål og efterfølgende implementering.
  • Regeringen vil sikre nyttiggørelse af allerede igangsatte og gennemførte investeringer i anlæg og infrastruktur i energisektoren. Det er afgørende at undgå forcerede udfasninger af fx kul og naturgas og tilsvarende undgå forceret udbygning med vedvarende energi.
  • Tiltag i energi- og klimapolitikken skal bygge på analyser af samfundsøkonomiske fordele og ulemper, ligesom regulering, tilskud mv. alene bør anvendes i de situationer, hvor energimarkederne ikke selv kan levere omkostningseffektiv målopfyldelse.

Kommissionen skal offentliggøre en afrapportering primo 2017 med svar på en række spørgsmål inden for fem temaer: Det danske energisystems styrker og svagheder, Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser, Et omkostningseffektivt europæisk marked for energi, Et fremtidig integreret energisystem samt Danmark som teknologisk pionerland. Kommissionens arbejde med de fem temaer er uddybet i kommissoriet og følgende kan f.eks. nævnes fra kommissoriet:

  • Der ønskes en analyse af det danske energisystem med fokus på centrale overvejelser og valg frem mod 2030. Analysen skal kortlægge, hvilke forventede investeringer, reinvesteringer samt strategiske valg, der skal træffes i forhold til det danske energisystem frem mod 2030.
  • Danmarks reduktionsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug og individuel opvarmning mm.) i 2021-2030 skal fastlægges i en ny byrdefordelingsaftale i EU. Det forventes, at Europa-Kommissionen fremlægger forslag herom medio 2016, hvorefter en aftale skal forhandles færdig. Byrdefordelingen kan derfor ikke forventes afklaret forud for Energikommissionens arbejde. Der ønskes en analyse af, hvordan man ved indretning af det danske energisystem omkostningseffektivt kan understøtte forpligtelserne i den ikke-kvotebelagte sektor, herunder om der er udledninger i Danmark inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, der kan flyttes til kvote-sektoren. Dette kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for implementering af 2030-målet for ikke-kvotesektoren, når det ligger fast.
  • Der ønskes en analyse af, hvordan EU’s indre energimarked med fordel kan indrettes, så det understøtter den danske omstilling til vedvarende energi bedst muligt. Analysen skal fokusere på, hvad Danmark bør prioritere i udformningen af EU’s indre energimarked, og hvad der fortsat bør tages videre ad national vej. Der ønskes endvidere en analyse af, hvordan den europæiske udvikling kan udnyttes til at opnå lavere støtteudgifter til vedvarende energi i Danmark. I forhold til fortsat energieffektivisering skal Energikommissionen endvidere vurdere hvilke virkemidler, der bedst kan gennemføres i EU-regi og hvilke, der bedst kan gennemføres nationalt.
  • Energikommissionen skal analysere, i hvilket omfang en stigende elektrificering af energisystemet er hensigtsmæssig samt hvilke typer af redskaber, der i givet fald kan tages i brug for at understøtte et fleksibelt intelligent energisystem, hvor el-, gas- og fjernvarmesystemerne kan arbejde sammen.
  • Energisystemerne forandrer sig, da sol- og vindenergi har lave marginalomkostninger ved produktion af elektricitet. Det bliver i højere grad forbruget og ikke produktionen, der bliver styrende. Derfor skal indretningen af markedet også ændres for fortsat at sikre et velfungerende elmarked med en sund konkurrence. Der ønskes på den baggrund en analyse af, hvordan en fremtidig markedsmodel for det danske elsystem kan se ud. Energikommissionen kan tage udgangspunkt i det arbejde, der er udført omkring Markedsmodel 2.0.
  • Analysen skal i forhold til det samlede energisystem omfatte vurderinger af hvilke rammevilkår, der kan fremme et mere samfundsøkonomisk omkostningseffektivt og integreret marked for energi... Rammevilkår skal i denne forbindelse forstås bredt, herunder regulering, mulige forretningsmodeller, vilkår for udveksling mellem lande mv.
  • Det skal undersøges, hvordan Danmark fortsat kan være pionerland inden for energiteknologiske løsninger... Det skal identificeres, om der er barrierer for, at der kan skabes nye innovative teknologier og systemløsninger til fordel for vækst, beskæftigelse og dansk eksport. Der skal på den baggrund udpeges konkrete muligheder for at fjerne disse barrierer.... Det skal endvidere undersøges, om og hvordan den fremtidige forskningsindsats med fordel kan fokusere mere på effekt, vækst, beskæftigelse og eksport, samt hvordan der kan sikres større deltagelse fra erhvervslivet i støtteordningerne, herunder større grad af medfinansiering fra erhvervslivet. Der bør i vurderingen indgå overvejelser om en hensigtsmæssig rollefordeling mellem centrale aktører. Derudover er det relevant at undersøge, hvordan man kan fremme en øget afsætning af systemløsninger.

Sekretariat, styregruppe og følgegruppe

Kommissionen betjenes af et tværministerielt sekretariat bestående af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (formand), Finansministeriet, Skatteministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Efter behov inddrages andre relevante ministerier i sekretariatets arbejde eksempelvis Transportministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet.

Der etableres ligeledes en tværministeriel styregruppe bestående af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (formand), Finansministeriet, Skatteministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet.

Endelig etableres der en følgegruppe til Energikommissionen. Følgegruppen kan fungere som nyttig vidensbank for kommissionen. Følgegruppen kan få mulighed for at komme med deres vurdering af spørgsmål, som behandles i kommissionen, uden der dog vil blive delt intern viden samt mødemateriale ol., der indgår i kommissionens arbejde. På denne måde vil følgegruppen kunne bidrage med aktuel og relevant viden og sparring til kommissionens arbejde om bl.a. erhvervets vækst- og eksportvilkår, fremtidens energisystem mv. Følgegruppen indkaldes efter behov. Følgende organisationer er inviteret til at deltage i følgegruppen: Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Metal, IDA, Landbrug og Fødevarer, Vindmølleindustrien, De Frie Energiselskaber, HMN Naturgas, Concito, Det Økologiske Råd, CEPOS, Energi- og Olieforum samt Forbrugerrådet Tænk.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets omtale af regeringens energikommission og dets kommissorium kan findes her 

Læs mere i vidensbanken

Energi & klima
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.