Nyhed: Plasthandlingsplan, råstofplan, biogas og PFAS i spildevand nævnes i det nye regeringsgrundlag

Her gengives de for DAKOFAs medlemmer umiddelbart særligt interessante uddrag fra Regeringens "Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering", som Statsministeriet offentliggjorde i dag den 14. december 2022 (find den 58 sider lange publikation her).

3.5 Uddannelse

Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium. Baggrunden herfor er antagelsen om, at hvis man vil arbejde med at forbedre vores klima og miljø, er det på mange måder oplagt at vælge en faglært uddannelse. Det skal aktivt indarbejdes i erhvervsskolerne (uddrag side 20 midt for).

3.8. Vækst

Etablere et nyt erhvervsstøttesystem, herunder gennemføre en ny prioritering ... Erhvervsstøtten skal fortsat være et vigtigt værktøj til at fremme grøn vækst, innovation og konkurrenceevne på udvalgte områder. Ændringerne skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte” og med virkemidler, som giver bedre vilkår for erhvervslivet bredt set.

Have fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler. Vi skal fortsat gennemføre de EU-regler, vi er forpligtet til, men samtidig have et systematisk fokus på implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til skade for danske virksomheder og arbejdspladser. Det sker med øje for eksempelvis klima og miljø. Arbejdet i Erhvervslivets EU- og Regelforum med deltagelse af erhvervsorganisationer og særligt sagkyndige, som kan rådgive om gennemførelsen af erhvervsrettet EU-lovgivning (fortsættes) (uddrag fra side 25-26)

4. Ambitiøs klimahandling (side 27-34, læs hele kapitlet, men hér nogle uddrag)

... For at understøtte implementering i alle led vil regeringen derfor efter samme model som den nationale operative stab (NOST) nedsætte en national energikrisestab (NEKST).

NEKST skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.: Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi.

4.2. Nye klimamål

Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990. Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres yderligere. Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for den danske klimaeffekt forstået som den internationale klimaeffekt, der følger af den danske eksport af energiteknologi og tjenesteydelser.

Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.

4.3 Vision for fremtidens danske fødevareproduktion

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.

Reduktionerne skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor, som er sat i gang med landbrugsaftalen. Her blev der peget på et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord.

Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, … Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.

Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning

Regeringen opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Ved udbygningen af vedvarende energi og det danske elnet skal der derfor stilles krav om de mest sikre og bæredygtige løsninger på markedet. Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af principperne i EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed og de danske klimamålsætninger samt redskaber som ESG- og livscyklusvurderinger. En særlig udfordring bliver at skabe sikre, stabile og bæredygtige forsyningskæder til hele den grønne omstilling fra Europa og ligesindede lande. Regeringen vil derfor engagere sig helhjertet i udviklingen af en ny europæisk industripolitik med dette formål.

Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.

Øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas. Herunder så vidt muligt fremrykke de aftalte udbud.

4.8. Natur og biodiversitet

Drikkevandsbeskyttelse

Men det går alt for langsomt med at beskytte arealerne. Særligt i de boringsnære områder. Regeringen vil derfor straks tage initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder), hvor vi skal sikre, at alle parter gør en stor indsats, og der er incitament til at omstille. Der har ikke været den ønskede fremdrift fra især kommunalt hold, hvilket er nødvendigt for at komme i mål som aftalt. Herudover skal vandselskaberne have bedre muligheder for at sikre grundvand i deres områder…

Plastforurening

Der skal gennemføres en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt plastik i den danske natur.

Miljø

Regeringen vil gennemføre oprensning af generationsforureninger i overensstemmelse med aftalen herom. Desuden skal sikres konkret opfølgning bag den allerede besluttede nationale handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.

Regeringen vil arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark, ligesom regeringen vil sikre mindre brug af farlige kemikalier, herunder i forbrugsvarer.

Spildevandsektoren i Danmark er på mange måder i god gang med den grønne omstilling, men der kan gøres mere. Det skal identificeres, hvor det vil give bedst miljømæssig effekt at investere i udvidelse af kapaciteten i rensningsanlæg, så større vandmængder bedre håndteres, og antallet af overløb nedbringes.

Regeringen vil også ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spildevand fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand. Regeringen vil se på kravene til rensning af spildevandet, så spredning af miljøskadelige stoffer – herunder PFOS/PFAS – minimeres, og gøre det lettere for vandselskaberne at etablere biogas-, pyrolyse-, kalkrensning- og andre grønne løsninger.

Råstofplanlægning

Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr.

5.2 Aktiv stemme i Europa

EU skal fortsætte med at være en gevinst for europæerne og danskerne. Ikke blot som et tæt økonomisk samarbejde, men også som en drivkraft for fred og frihed samt en grøn og digital omstilling.

På klimaområdet er det afgørende for regeringen, at Danmark går forrest i EU, så EU kan gå forrest i verden. EU skal hæve barren i den globale klimakamp og vise vejen frem til klimaneutralitet og hurtigere udfasning af fossile brændsler, særligt i transportsektoren.

EU er på nogle områder blevet for afhængig af omverdenen og af enkeltlande. Det risikerer at koste os dyrt og udfordre adgangen til strategisk vigtige materialer og råstoffer. Regeringen vil arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og velstand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens teknologier – uden at EU lukker sig om sig selv. (uddrag side 37 nederst)

5.3 Øget indsat i nærområder og Afrika

Danmark har en årelang tradition for at tage ansvar og bidrage. Vi skal drive den grønne omstilling fremad globalt, bl.a. gennem grønne strategiske partnerskaber og ved at arbejde for internationale rammevilkår, der kan fremme grønne investeringer. Udviklingsindsatsen skal bl.a. understøtte klimatilpasning, grøn omstilling og mere arbejde for bedre natur og miljø.

Det skal understreges, at ovenstående er de afsnit i det nye regeringsgrundlag, som umiddelbart angår DAKOFAs medlemmer i mest udbredt grad. Vi forbeholder os dermed retten til at have overset - eller ikke været opmærksom på - øvrige interessepunkter i materialet. Som nævnt først i nyheden kan du selv læse den fulde ordlyd af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" af 14. december 2022 ved at trykke hér.

Tilføjelse af 15. december: selve regeringen med de forskellige ministre blev offentliggjort den 15. december 2022, og du kan finde ministerlisten på statsministeriets hjemmeside her