Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Planer om udvinding af fosfor fra BIOFOS’ slamaske

09. januar 2019
Planer om udvinding af fosfor fra BIOFOS’ slamaske

Ragn-Sells’ svenske datterselskab, EasyMining, vil bygge en fosforgødningsfabrik i Helsingborg, som skal udvinde fosfor, aluminium og jern fra slamaske. BIOFOS og EasyMining indgår samarbejde for mulig fremtidig levering af BIOFOS' slamaske til fabrikken.

BIOFOS og EasyMining underskrev lige inden jul et Memorandum of Understand (MoU) for et langsigtet samarbejde om at udvinde fosfor fra 20.000 tons af BIOFOS’ slamaske hvert år. Der ligger ca. 280.000 tons slamaske i BIOFOS’ deponier, og de producerer ca. 5.000 tons ny slamaske hvert år. Asken indeholder omkring 9 % fosfor, og den forventede årlige mængde fosforgødning produceret på EasyMining's fabrik ud fra BIOFOS’ slamaske vil dermed svare til ca. 10 % af Danmarks årlige forbrug af fosfor i handelsgødning.

EasyMining har udviklet en teknologi kaldet Ash2Phos, som producerer calciumfosfat fra slamaske ved at tilsætte syre og kalk. Pilotanlæg har vist, at teknologien kan udvinde ca. 90 % fosfor fra slamasken, og at det producerede calciumfosfat vil indeholde < 0,5 mg Cd/kg P, hvilket er langt under cadmiumindholdet i fosfor-handelsgødningerne på markedet i dag. Desuden vil 50-80 % aluminium og 10-20 % jern fra slamasken kunne udvindes og genanvendes igen, fx. som fældningskemikalier i spildevandsrensningen. EasyMining forventer at have et fuldskalaanlæg til behandling af 30.000 tons slamaske årligt klar til drift i 2021. Anlægget skal ligge i Helsingborg, fordi Kemiras gødningsfabrik i byen har et overskud af syre til rådighed for Ash2Phos-anlægget. Ragn-Sells forventer også at bygge et Ash2Phos-anlæg i Tyskland i nærheden af Leipzig, som skal kunne behandle 50.000 tons slamaske årligt fra 2023 for det tyske vand- og energiselskab Gelsenwasser. 

Der findes flere teknologier til udvinding af fosfor fra spildevand, slam og aske - herunder flere forskellige til at producere struvit fra spildevandet og andre kemiske eller termiske teknologier til at udvinde fosfor fra slamaske. Teknologien TetraPhos producerer fosforsyre ud fra slamaske og er udviklet af virksomheden Remondis Aqua. Hamburg Wasser og Romondis Aqua er gennem et fælles selskab ved etablere et fuldskalaanlæg, som vil producere fosforsyre på basis af 20.000 tons slamaske årligt fra Hamburg fra 2020. Tysklands håndtering og kommende udvinding af fosfor fra spildevandsslam blev nærmere beskrevet på et DAKOFA seminar afholdt i december. Tyskland brænder i dag 2/3 af sit spildevandsslam, mens 1/3 går til jordbrugsmæssig anvendelse. Ifølge ny tysk lovgivning skal alle tyske renseanlæg > 50.000 PE i 2032 udvinde mere end 80 % fosfor fra deres spildevand/slam mhp. genanvendelse, og det forbydes at anvende spildevandsslam fra disse større renseanlæg til jordbrugsformål. De mindre renseanlæg forventes fortsat at anvende spildevandslammet til jordbrugsformål. 

BIOFOS’ og EasyMining/Ragn-Sells’ pressemeddelelser om deres samarbejde kan hentes gennem dette link 

Ash2Phos-teknologien og planerne for en fabrik ved Helsingborg blev beskrevet af EasyMining v. John Svärd i et oplæg på et DAKOFA seminar den 18. december 2018 - se oplægget her

Beskrivelsen af Tysklands håndtering og kommende udvinding af fosfor fra spildevandsslam, jf. indlæg af Christian Kabbe fra Isle Utilities GmbH på et DAKOFA seminar den 18. december 2018, kan findes her  

Supplerende oversigt over teknologier til fosfor-nyttiggørelse fra spildevand og slam kan hentes her 

Hamburg Wassers pressemeddelelse om deres kommende fosforsyre-produktionsanlæg kan hentes her 

Svensk Vatten Utveckling' rapport "Fosforåtervinning från avloppsvatten", nr. 2018-14, beskriver også forskellige muligheder for at udvinde fosfor fra spildevand/-slam. Rapporten kan hentes her 

     

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.