Nyhed: PCB-holdigt affald i konventionelle affaldsforbrændingsanlæg

Miljøstyrelsen har ønsket at indsamle viden om, hvordan PCB fordeler sig og nedbrydes efter indfyring af ikke-farligt PCB-holdigt affald (indhold af PCB-total < 50 mg/kg) i et konventionelt affaldsforbrændingsanlæg med minimums røggastemperatur på 850 grader. Dette sker formentlig med henblik på at kunne vurdere, om der kan gives tilladelse til forbrænding af affaldsfraktioner, som f.eks. shredderaffald, der kan bidrage til øget PCB-belastning i et konventionelt affaldsforbrændingsanlæg.

Dioxinlignende PCB
PCB-congenere inddeles i to hovedtyper, hvor de 12 mest toksiske congenere kaldes dioxinlignende (dl-PCB) pga. slægtskab med ”dioxiner og furaner” og ligesom for dioxiner angives koncentrationer af dl-PCB også som toksicitetsækvivalenter (TEQ) på basis af individuelle toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF). De øvrige congenere, der kaldes ikke-dioxinlignende (ndl-PCB), har en anden og mindre kronisk toksicitet, og målte koncentrationer angives for hver af de enkelte congenere eller for summen af normalt 6-7 repræsentative indikator congenere (PCB6/PCB7), der typisk andrager 20 % af total-PCB, som derfor kan beregnes ved en multiplikation med en faktor 5.

PCB i forbrændingsprocessen
Gennem litteraturstudiet viste det sig, at PCB’s skæbne i et affaldsforbrændingsanlæg desværre ikke er så velbelyst. De få undersøgelser, der er fundet, er gennemført under forskellige forhold i forskellige lande, som ikke er underlagt samme regler mht. til minimumstemperaturer og opholdstid i forbrændingszonen. Dertil kommer, at der ikke brugt samme analysemetode for PCB. Alle faktorer, der gør det vanskeligt at sammenligne resultaterne og overføre konklusionerne til danske affaldsforbrændingsanlæg.
Det er dog i de fleste undersøgelser har vist, at kun en meget lille del af det PCB, som forekom i det indfyrede affald, overlevede forbrændingsprocessen. I moderne konventionelle affaldsforbrændingsanlæg var fjernelsen/nedbrydningen af PCB over 90 % og i nogle tilfælde 99 % af det PCB, der var i affaldet. En mindre ikke-nedbrudt del vil ende i bundasken, jo mere PCB, der var i det indfyrede affald des mere PCB i bundasken. PCB-mønstret i bundasken svarer til PCB-mønstret i affaldet.

Det PCB, som ikke nedbrydes under forbrændingsprocessen, vil ved de høje temperaturer være luftformigt, men efterhånden, som røggassen afkøles, vil det overlevende PCB kondenseres på kedel- og flyveaskepartikler. Samtidigt sker der en ny dannelse af dioxinlignende PCB (dl-PCB) ved forbrændingen og i røggassen. Moderne effektivt røggasrensningsudstyr, fx ”dioxinfiltre” med posefiltre og tilsætning af aktivt kul, kan imidlertid fjerne mere end 99 % af det dannede dl-PCB fra røggassen, så udledningen til omgivelserne gennem skorstenen bliver meget lille og ubetydelig.

Grænseværdi på 10 mg PCB/kg
I miljøprojektet vurderes det på baggrund af den indsamlede viden, at hvis anlægget kører ”steady-state” og optimalt mht. forbrændingsprocessen, rensningen af røggassen er fuldkommen effektiv samt restprodukterne bliver håndteret med omhu, vil det være uproblematisk at forbrænde affald med op til 10 mg PCB/kg.  Det formodes, at der her refereres til 10 mg PCB-total/kg. Denne værdi benyttes også som acceptværdi af tyske forbrændingsanlæg.  Samtidig har de få foreliggende udenlandske undersøgelser af medforbrænding af shredderaffald indeholdende 5-10 mg PCB/kg vist, at anlæg med effektive filtre og konstant drift ikke har øget PCB emission igennem skorstenen. Dog bliver de opsamlede askefraktioner mere PCB kontaminerede og kan ændre egenskaber. Det konkluderes endvidere at der savnes undersøgelser til belysning af, hvad der sker ved afbrænding af affald med endnu højere PCB-koncentrationer.

Hent Miljøprojekt nr. 1794, 2015 her