Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Output fra første møde i ERFA-gruppen om affald fra kommunale institutioner

12. december 2016
Output fra første møde i ERFA-gruppen om affald fra kommunale institutioner
Stort behov for at indhente mere viden om og udvikle håndtering af de kommunale institutioners affald. ERFA-gruppen begyndte arbejdet indenfor tre emner: praktisk-fysiske forhold, organisatoriske udfordringer samt påvirkning af sorteringsadfærd.

På mødet blev det hurtigt klart, at kommunerne er meget forskellige steder i processen med at udbrede kildesortering på de kommunale institutioner. Det er et nyt område for mange, og der mangler grundlæggende data og viden om status for affaldshåndteringen og om, hvordan mere kildesortering kan implementeres på forskellige institutioner. Alle mødedeltagere var enige om, at arbejdet er en vigtig del af at "feje for egen kommune-dør" - både som generel signalværdi og i forbindelse med indførsel af nye obligatoriske kildesorteringsordninger hos de private husholdninger.

Ud fra en større oversigt over mulige arbejdsemner valgte de 16 møde deltagere at arbejdede med følgende tre emner - én mindre gruppe om hvert emne:

Praktisk-fysiske forhold

  • Hvilke fraktioner opstår hvor?
  • Fokus på: Skoler/SFO/klub, Daginstitutioner for børn, Dagtilbud for voksne, Døgninstitutioner, Administration og biblioteker, Køkkener, Sport/idræt/svømmehaler, ...
  • Hvad giver mening at sortere ud?
  • Indendørs praktiske løsninger

På tværs - Organisatoriske udfordringer

  • Hvem skal der træffes aftaler med?
  • Hvordan inddrages ledelsen
  • Hvordan inddrages dem, der håndterer affaldet til daglig?
  • Hvordan opnås forankring og ejerskab?
  • Formulering af den politiske beslutning.

Påvirkning af sorteringsadfærd

  • Hvilke målgrupper?
  • Hvem skal inddrages?
  • Hvem skal informeres?
  • Hvad vil vi have institutionerne til at gøre?
  • Hvordan gør vi det forståeligt?
  • Hvordan skal de informeres?

Der var enighed om at afholde ét arbejdsmødet pr. kvartal, og at ERFA-gruppen indhenter og udvikler viden og sparre direkte med hinanden mellem møderne. På hvert møde fremlægges og diskuteres resultaterne, og en videre arbejdsplan aftales. Der var også fokus på at få resultaterne offentliggjort jævnligt, fx som et emne under videnbanken på DAKOFAs hjemmeside, så flere kan give input og flere få glæde af arbejdet.

Liste over medlemmer af ERFA-gruppen, samt materiale fra gruppens 1. møde afholdt den 6. december 2016 hos Vejle kommune, kan findes her.

Ønsker du at deltage i ERFA-gruppen, som er tilknyttes DAKOFAs netværk for kommunale anliggender, bedes du kontakte DAKOFAs sekretariat ved Morten Carlsbæk.

Næste møde i ERFA-gruppen afholdes den 14. marts 2017 hos DAKOFA i København, og tilmelding kan ske via linket her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.