Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Økonomi ved indsamling og sorteringsanlæg til husholdningsaffald

16. august 2017
Økonomi ved indsamling og sorteringsanlæg til husholdningsaffald
Et nyt notat påpeger driftsøkonomiske fordele ved at indsamle udsorteret pap, plast, jern og metal i samme beholder og køre affaldet til et begrænset antal centrale sorteringsanlæg.

Miljøstyrelsen har offentliggjort notatet ’Økonomien i sorteringsanlæg’, som belyser de driftsøkonomiske omkostninger ved forskellige måder til at øge genanvendelsen af husholdningernes pap, plast, jern og metal, som i dag bortskaffes med dagrenovation. Et basis-scenarie (løsning som i dag) sammenlignes med udbygget genanvendelse gennem øget kildesortering i flere kommuner og ingen (nye) sorteringsanlæg – henholdsvis med udbygget genanvendelse gennem mere kildeopdeling i flere kommuner og et forskelligt antal sorteringsanlæg. I forhold til indsamlingsmønstre, så er de nuværende indsamlingsintervaller fastholdt for dagrenovation og kildeopdelte fraktioner i de forskellige scenarier. Serviceniveauet er således uændret.

Notatet sammenligner til de totale driftsomkostninger, der består af omkostninger til indsamling (dvs. beholdere og tømning), transport (inkl. omlastning) og til sorteringsanlæg. Det er primært indsamlingsfrekvensen, som er afgørende for omkostninger, og fordi scenariet med kildesortering i flere beholder kræver flest tømninger pr. år, bliver dette scenarie blandt de dyreste. Notatet beregner omkostningerne for hele landet - eller principelt som omkostningerne for alle husstande i en "gennemsnits-kommune" forstået som en kommune med en fordeling mellem enfamilieboliger og etageboliger som gennemsnitlig på landsplan. 

Scenarier med et større antal sorteringsanlæg til det kildeopdelte affald også blandt de dyreste muligheder, fordi de økonomiske storskalafordele for sorteringsanlæg ikke bliver udnyttet. Scenarierne med kildeopdeling og efterfølgende finsortering på et begrænset antal, strategisk placerede sorteringsanlæg (1-9 anlæg) fremstår som de driftsøkonomiske bedste løsninger.

Mængden af pap, plast, jern og metal fra henteordninger ved husstandene udgør i alt ca. 475.000 tons pr. år i Danmark. I dag genanvendes ca. 205.000 tons af dette, hvilket svarer til, at 43 % af mængderne genanvendes. Ved fuld udbygning med kildesortering og/eller kildeopdeling i alle danske kommuner kan yderligere 110.000 tons genanvendes årligt svarende til 66 % genanvendelse.

Miljøstyrelsen har samtidigt med notatet offentliggjort Miljøprojektet 1950 ’Partnerskab om automatiske affaldssorteringsanlæg 2013-2017. Opsummering’. Rapporten refererer workshops og dialogmøder med sektoren, som blev gennemført i regi af partnerskabet. Der indgår endvidere korte opsummeringer af samtlige rapporter udarbejdet som del af partnerskabet.

Både notatet ’Økonomien i sorteringsanlæg’ så vel som miljøprojektet med opsummeringen af partnerskabet kan findes via dette link 

Opsummeringen af partnerskabet vil blive præsenteret og debatteret på DAKOFAs konference 'Indsamlingsordninger og sorteringsanlæg - hvad er status og hvor skal vi hen?', der afholdes den 22. august 2017 i København. Se programmet for konferencen her 

Læs mere i vidensbanken

Indsamling & sortering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.