Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Øget ressourceeffektivitet skal reducere klimagasser og skabe jobs verden over

17. marts 2017
Øget ressourceeffektivitet skal reducere klimagasser og skabe jobs verden over

Hvis den globale ressourceeffektiviteten boostes kan den globale økonomi øges med op til $US 2 billioner mens vi samtidig holder os inden for 2-graders målet. Det er den korte besked fra FN’s Internationale Ressourcepanel, der netop har udgivet en rapport om emnet.

På grund af verdens voksende befolkningtal forventes det globale ressourceforbrug at stige med mere end 70% frem mod 2050. Det vil medføre en forøgelse af det globale forbrug af eksempelvis metal, biomasse og mineraler, som forventes at stige fra 85 til 186 mia. ton om året i 2050. Det stigende pres på de globale ressourcer kan bl.a. imødekommes, hvis vi bliver mere effektive til at anvende dem.

Hvis målet skal nås skal der imidlertid sættes ind på alle niveauer. Til gengæld kan ressourceeffektivitet ikke blot være med til at beskytte de globale naturressourcer, men også til at nedbringe drivhusgasemissioner samtidig med, at der skabes flere jobs og at den økonomiske aktivitet øges. Mere specifikt konstateres det, at man frem mod 2050 kan reducere det globale ressourceforbrug med knap 30%, drivhusgasemissionerne med 65% i forhold til 2015-niveau samtidig med, at den globale BNP øges med 1%. På den måde kan den øgede effektivitet inden for ressourceforbruget mere end betale for, at vi samtidig når i mål med at holde de globale temperaturer inden for 2-graders grænsen.

Behov for effektive rammer
I takt med at gevinsterne fra en øget ressourceeffektivitet høstes er der imidlertid en risiko for, at det totale ressourceforbrug fortsat stiger på grund af den såkaldte ”rebound-effect”, som medfører, at de sparede ressourcer blot anvendes til øget ressourceforbrug frem for en egentlig besparelse. De overordnede rammer, som skal sættes af regeringer, er derfor altafgørende for, at øget ressourceeffektivitet også resulterer i et reduceret ressourceforbrug. Men den offentlige indsats skal naturligvis bakkes op af initiativer og adfærdsændringer i både den private sektor såvel som i civilsamfundet.

I rapporten konstateres det først og fremmest, at der især er behov for:

  • At virksomheder og andre aktører i såkaldte ”usikre” sektorer understøttes på en måde, så de kan arbejde for langsigtede mål
  • At det anerkendes, at ressourceeffektivitet og økonomisk effektivitet ikke altid er foreneligt for den enkelte aktør, men at gevinsterne oftest skal ses på et mere overordnet niveau
  • At urbanisering i stigende grad skal ske på en ressourceeffektiv måde
  • At logisk og forsyningskæder forbedres og gøres mere effektive
  • At regulering, som hindrer ressourceeffektivitet, justeres. Der kan eksempelvis være tale om definitioner, som bremser effektive markeder for sekundære råvarer
  • At aktører som vil ”tabe” på baggrund af ressourceeffektivitet kompenseres. Det kan eksempelvis være ved at arbejdskraft flyttes fra ressourceineffektive til ressourceeffektive sektorer
  • At der fokuseres på hele systemer og hele livscyklus frem for blot enkelte dele af værdikæden
  • At der sættes nationale og internationale mål for ressourceeffektivitet, som monitoreres og følges op


De otte anbefalinger eksemplificeres og bakkes op af en lang række ”best-practice” eksempler fra hele verden. I den forbindelse understreges det samtidig, at hvert land og hver region kan have forskellige veje til øget ressourceeffektivitet. Der er derfor brug for en øget dialog, på alle niveauer, der skal klarlægge, hvordan ressourceeffektivitet kan fremmes både lokalt, nationalt og regionalt.

 

Du kan finde rapporten på Det Internationale Ressourcepanels hjemmeside her

 

 

Del denne side