Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nytænkning af forretningsmodeller i modebranchen

10. december 2021
Nytænkning af forretningsmodeller i modebranchen
Ellen MacArthur Fonden har i november 2021 publiceret et nyt studie over cirkulære forretningsmodeller i modebranchen.

Studiet bekræfter, at der er betydelige økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulære forretningsmodeller. Det giver et overblik over potentialet ved forretningsmodellerne, der er vokset betydeligt (videresalg, udlejning, reparation og redesign), samt skitserer, afgørende nøgletiltag, som virksomheder, støttet af politiske beslutningstagere, skal tage for at udnytte deres fulde potentiale. De fire vigtige tiltag er følgende, og som uddybes nærmere i studiet:

  • Genoverveje performance-indikatorer, kundeincitamenter og kundeoplevelser
  • Designe produkter til at blive brugt mere og længere
  • Samskabe forsyningsnetværk
  • Skalere en bredere række af cirkulære forretningsmodeller

Det estimeres, at forretningsmodellerne (videresalg, udlejning, reparation og redesign) har et potentiale til at stige fra i dag at udgøre 3,5% af det globale modemarked til at udgøre 23% i 2030, svarende til 700 milliarder USD. Samtidige kan disse forretningsmodeller bidrage til store besparelser af CO2-udledninger fra branchen. 

I øjeblikket er der en vækst i udlejning- og videresalgsmodellerne, men selv om de har et stort økonomisk potentiale leder de ikke altid til den ønskede afkobling af ressourceforbruget. Studiet peger på, at der er en række barrierer for at opnå denne afkobling. Den ene er performance-indikatorer og tilhørende kundeincitamenter. En virksomhed, der måler sin succes ud fra salgsmængder, kan tilskynde til tilbagetagelse af produkter til videresalg, genfremstilling eller genanvendelse ved at tilbyde kuponer til køb af nye produkter, der fremmer cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de udvikler den lineære kerneforretningsmodel.

En anden barriere, der er identificeret, er produktdesign. At tilbyde tøj, via en lejemodel, der ikke er designet til at modstå øget slitage og rengøring, vil øge chancerne for, at modellen er økonomisk og miljømæssig uholdbar. En tredje er forsyningskæder. Disse er i øjeblikket optimeret til forudsigelig envejsproduktion og distribution, hvorimod cirkulære forretningsmodeller kræver effektive lokale og globale forsyningsnetværk, der letter tjenester som rengøring, reparation og redesign.

Ellen MacArthur Fonden har ligeledes netop lanceret en ny bog om cirkulær mode ”Circular Design for Fashion”. Denne bog  henvender sig til de designere, der ønsker at stå i spidsen for fremtidens mode og som ønsker at omstille modebranchen.

Ifølge fonden er cirkulært design en missionsdrevet praksis baseret på principperne for cirkulær økonomi og systemtænkning. Cirkulært design går langt ud over at gentænke enkelte produkter eller tjenester, det har potentialet til at omdefinere, hvordan hele modesystemet fungerer.

Baggrundsmateriale:

Her finder du det nye studie over nye cirkulære forretningsmodeller

Her finder du praktiske eksempler på forskellige forretningsmodeller 

Her finder du linket til den nye bog Circular design for fashion 

Læs mere i vidensbanken

TekstilerCirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.