Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt om CØ-pakken

20. september 2016
Nyt om CØ-pakken
Der er nyt på tapetet om opgørelsesmetoder, når CØ-pakken bliver præsenteret på DAKOFAs Årskonference 2016.

På den i disse dage afholdte ISWA årskongres i Serbien, er flere sessioner forbeholdt cirkulær økonomi og dennes forudsætninger og konsekvenser. Blandt andre har Julius Langendorff, som er vice-kontorchef i EU-Kommissionens kontor for ”Waste Management & Recycling”, og som holder et af de indledende oplæg ved DAKOFAs Årskonfrence den 29. september i Helsingør, holdt et oplæg om emnet. Her fremgik det, at Kommissionen er yderst fast i kødet, når det drejer sig om at argumentere for eksistensberettigelsen af de cirkulære initiativer. Økonomisk vækst, øget beskæftigelse, stigende BNP, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed, reducerede miljøpåvirkninger og adskillige andre lyksaligheder er de forventede effekter af en seriøs udrulning af pakkens indhold.

Når det kommer til genanvendelsesprocenter og de foreslåede mål, er der dog divergerende holdninger til, hvordan og hvor der skal måles og vejes for at godtgøre, at man efterlever affaldsrammedirektivets krav. Eksempelvis er kravene om genanvendelse/forberedelse til genbrug af ”kommunalt affald” på 65 % i 2030 samt 75 % genanvendelse/forberedelse til genbrug for emballageaffald i 2030 centrale for debatten om målemetoder. På et spørgsmål herom fra DAKOFAs udsendte replicerede Julius Langendorff, at man i Kommissionen og hans eget kontor er helt klar over, at der er fokus på opgørelsesmetoderne. Man barsler således med et mere uddybende udspil, hvor man også vil forholde sig til problematikken om, hvorvidt der skal måles på mængden, der indsamles til genanvendelse eller mængden, der reelt genanvendes som en sekundær ressource.

Under det efterfølgende kaffeslabberas kunne Julius Langendorff berette til Deres udsendte, at han håber at kunne løfte sløret for flere af kommissionens overvejelser desangående på DAKOFAs Årskonference. Kort sagt – endnu en valid årsag til at lægge vejen forbi Hotel Marienlyst i Helsingør den 29. september!

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.