Nyhed: Nyt miljøprojekt under Program for Grøn Teknologi 2013 viser hvordan Neodym kan udvindes af gamle harddiske

Den umiddelbare konklusion er, at harddiskene på mange måder er relativt ens i deres opbygning – dog er der en tendens til at de nyere harddiske har mindre magneter, mindre guld på kontakterne, samt væsentlig mindre printplader. Omvendt er der, hvis man går ned i detaljen, et overraskende stort antal producenter, modeller og varianter blandt de indsamlede harddiske – så meget at der kun er ganske få ud af 100 der er helt ens. Harddiskene er standardiseret i de ydre fysiske mål og i de stik der bruges til at forbinde dem til resten af computeren. De fleste harddiske kan adskilles næsten fuldstændigt med en skruetrækker og ganske lidt andet værktøj, men de mange varianter gør det naturligvis vanskeligt at opbygge en fuldautomatisk maskine der kan adskille harddiskene automatisk, idet der er for mange varianter til at systemet kan lære opbygningen af alle typer og selv identificere dem.

I dag, bliver harddiskene typisk knust – hvorefter man forsøger at frasortere f.eks. aluminium og kobber i store anlæg. Men de sjældne jordarter, og en række andre metaller, går tabt i denne proces og havner i bunken ”blandet metal”. 

Med en mekanisk adskillelse af gamle harddisk fra elektronikskrot, og en række relativt enkle udvindingsprocesser, vil en gennemsnitlig harddisk kunne indbringe næsten 7 kroner. Dette tal afhænger dog meget af priserne på verdensmarkedet, samt af den renhed der kan opnås af de enkelte fraktioner. Specielt prisen på neodym (fra magneterne) svinger meget, men også prisen på printpladerne kan variere – både fordi guldprisen går op og ned, men også afhængigt af hvem man sælger printpladerne til.
Dermed slår rapporten fast, at de processer der bruges til at adskille, sortere og udvinde metallerne skal være enkle og billige – ellers vil det simpelthen ikke kunne betale sig at gennemføre dem. Forsøg med kemisk udvinding af neodym fra magneterne, har derfor fokuseret på processer såsom opløsning i simple (og billige) syrer og baser samt efterfølgende filtrering og tørring. Det er processer der kan udføres på store mængder materiale på én gang (f.eks. i en batch med magneter fra 1000 harddiske samtidig) og som ikke kræver avanceret udstyr eller dyre kemikalier.

Der er opbygget en testopstillingen til automatisk identifikation og fjernelse af skruer på låg og printplader, og det er herigennem sandsynliggjort at en fuldautomatisk maskine til adskillelse af harddiske kan bygges. Det mest interessante, og kommercielt lovende, resultat fra RareRecovery projektet er den proces der er udviklet til genvinding af neodym fra magneter. Metoden vil givetvis fungere uanset hvor magneterne stammer fra, og de kraftige neodym-magneter anvendes flere steder (f.eks. vindmøller, motorer i el- og hybridbiler, pumper, etc.) i dag.

Processen kræver ifølge projektet kun nogle få simple trin som f.eks. opvarmning i en ovn eller filtrering. Forbruget af kemikalier er også begrænset til simple og billige stoffer som svovlsyre, natriumhydroxid og (måske) oxalsyre. I Projektet vurderes det at et anlæg til genanvendelse af gamle magneter vil kunne omdanne 1000 kg magneter til omkring 280 kg neodym (regnet som rent metal) i døgnet, og at investeringerne i anlægget vil være relativt begrænset - da det udstyr der kræves (kar, filterpresse, pumper, etc.) er standard i kemibranchen.

Læs hele rapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside