Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt indblik i behandling af restprodukter fra forbrænding

12. oktober 2022
Nyt indblik i behandling af restprodukter fra forbrænding
Ny nordisk rapport præsenterer en oversigt over anvendelsesmuligheder, behandlingsteknikker og relevant lovgivning.

Forbrænding er stadig en vigtig del af både energiproduktionen og infrastrukturen for affaldshåndtering i de fleste af de nordiske lande. Men med processerne følger også betydelige mængder restprodukter i form af slagger/bundaske, flyveaske og røggasrensningsprodukter, som skal håndteres. Mange af restprodukterne indeholder potentielt skadelige stoffer og det kan derfor være nødvendigt at behandle restprodukterne før de kan anvendes til forskellige formål, og/eller at sætte betingelser eller begrænsninger for anvendelse af ubehandlede eller behandlede restprodukter. En stor del af restprodukterne fra forbrænding er blevet og bliver fortsat bortskaffet på deponeringsanlæg, men der bliver i stigende grad gjort forsøg på at udvikle miljøvenlige metoder til nyttiggørelse eller genanvendelse.

I den nye rapport præsenteres forskellige forbrændingsprocesser, mulige anvendelsesmuligheder for restprodukter samt den relevante lovgivning inden for området, herunder både EU-lovgivning og nordisk national miljølovgivning. Herefter gennemgår rapporten forskellige behandlingsmuligheder for restprodukterne med henblik på at gøre dem egnede til en cirkulær økonomi. Rapporten tager udgangspunkt i forbrænding af biomasse, fast affald og spildevandsslam.

Nordisk kandidatliste
Det er relativt få af de gældende BAT-konklusioner, der er relateret til håndtering af restprodukter, som direkte omtaler cirkulære løsninger og det har derfor også været en del af formålet med studiet at opstille kandidater. Rapporten foreslår følgende syv nordiske BAT-kandidater, som er beskrevet i detaljer i de medfølgende bilag:

Aske fra forbrænding af biomasse
1.Anvendelse af biomasseaske som gødningsmiddel i skove
2.Anvendelse af biomasseaske til stabilisering af konstruktioner i jord

Bundaske fra affaldsforbrænding 

3.Separation og anvendelse af metal fra vandkølet bundaske 

4.Separation og anvendelse af den mineralske fraktion fra bundaske

Flyveaske og røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrænding
5.Syrevask af flyveaske og røggasrensningsprodukter og udvinding af metaller og/eller salte
6.Anvendelse af gips fra røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg til fremstilling af gipsplader

Aske fra forbrænding af spildevandsslam
7.Udvinding og anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam til fremstilling af stenuld

Læs mere

Rapporten er udarbejdet for BAT-gruppen under den nordiske arbejdsgruppe for Cirkulær Økonomi i Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen er udført af Danish Waste Solutions ApS i Danmark i samarbejde med VTT i Finland og SYSAV Utveckling AB i Sverige.

Du kan finde og læse hele rapporten “BAT for combustion and incineration residues in a Circular Economy” her

Læs mere i vidensbanken

Energi & klima
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.