Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nye undersøgelser om ressourceværdier og forretningsmuligheder i genanvendelse af elektronikaffald.

10. marts 2015
Nye undersøgelser om ressourceværdier og forretningsmuligheder i genanvendelse af elektronikaffald.
Miljøstyrelsen har publiceret to nye projekter om ressourceværdier og forretningsmuligheder i genanvendelse af elektronikaffald. Nordisk Ministerråd har offentliggjort undersøgelser af potentialet og mulighederne for øget genanvendelse af plast fra elektronikaffald.

Miljøprojekter fra Miljøstyrelsen om potentialet og muligheder for øget genanvendelse af elektronikaffald

Rapporten Danish WEEE Market indeholder en analyse af ressourcepotentialet i elektronikaffald, samt en analyse af de danske styrkepositioner i forhold til udvikling og tilpasning af teknologi til behandling af elektronikaffald.

I analysen fokuseres på IT- og teleprodukter, små husholdningsapparater samt overvågnings- og reguleringsudstyr (ka.t 3, 4 og 9). Det anslås, at der i disse tre kategorier hvert år markedsføres elektriske og elektroniske produkter med værdier for ca. 850 mio. Kr. Afhængig af indsamlings- og behandlingseffektiviteten vil elektronikaffald til genanvendelse indeholde kritiske ressourcer for mellem 92 og 222 mio. kr. Dertil kommer en betydelig værdi af plast samt øvrige metaller som jern og aluminium.

De danske nøgleaktører i forhold til øget genanvendelse af elektronikaffald er identificeret. Nøgleaktørerne omfatter genvindingsvirksomheder og virksomheder, som udvikler og tilpasser teknologier, der kan anvendes til behandling af elektronikaffald samt  producenter af elektriske og elektroniske produkter.

Gennem en analyse af styrkepositioner i relation til teknologiudvikling hos danske virksomheder og en vurdering af teknologiudviklingsbehovet er der skabt et grundlag for at kunne identificere nye forretningsmuligheder for de danske nøgleaktører.

På baggrund af de gennemførte analyser identificeres nye forretningsmuligheder ved behandling af elektronikaffald. Rapporten Nye forretningsmuligheder med elektronikaffald indeholder udover en opsummering af resultaterne fra rapporten “Danish WEEE Market” en overordnet vurdering af, hvilke forretningsmuligheder øget genanvendelse af elektronikaffald kunne indeholde for hver af de tre nøgleaktører (genvindingsvirksomheder, teknologiudviklere og elektronikproducenter). Der er heraf udvalgt tre forretningsmuligheder, som er beskrevet mere indgående.


Hent rapporten “Danish WEEE Market” her.
 
Hent rapporten “Nye forretningsmuligheder med elektronikaffald” her. 
 
Ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd om genanvendelse af plast fra elektrisk og elektronisk udstyr
I en ny rapport fra Nordisk Ministerråd konkluderes det, at elektrisk og elektronisk udstyr er en affaldsfraktion med et stort uforløst potentiale for genanvendelse af plast. Konklusionen bygger på et større kortlægnings- og analysearbejde, som er gennemført under initiativet ”the Nordic Region – leading in green growth”.

Efter metal er plast det mest brugte materiale i elektronikproduktion, men mindre end 25% af de op på 70.000 tons plastik, der hvert år indsamles med elektronikaffaldet, bliver genanvendt. Dette tilskrives i nogen grad indholdet af farlige stoffer i plasten, som f.eks. flammehæmmere, men det vurderes også, at disse udfordringer kan håndteres. Den lave genanvendelse af plastik fra elektronikaffald skyldes i højere grad de begrænsninger, der ligger i de lavteknologiske løsninger, som anvendes i dag for at opnå tilstrækkelig god kvalitet af plastik til genanvendelse. Men vigtigst af alt er de manglende økonomiske og lovgivningsmæssige incitamenter for genanvendelse af plastik fra elektronikaffald. Skal genanvendelsespotentialet for plastik i elektronikaffald realiseres vurderes det, at der er behov for en indsats i hele værdikæden samt en kritisk gennemgang af regelsættet omkring indsamling, behandling og genanvendelse af elektronikaffald med henblik på at etablere de rette incitamenter for at opnå høj genanvendelse af høj kvalitet.

Baggrundsrapporter:
Plastic value chains Case: WEEE (Waste Electric and electronic equipment) in the Nordic region, Part 1

Plastic value chains Case: WEEE (Waste Electric and electronic equipment) in the Nordic region, Part 2

Sammenfatninger:
Nordic plastic value chains - Case WEEE (Waste Electrical and Electronic Equipment) – Policy brief

WEEE Plastics Recycling - A guide to enhancing the recovery of plastics from waste electrical and electronic equipment

 

 

Læs mere i vidensbanken

Elektronikskrot/WEEE
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.