Nyhed: Nye resultater fra finsk forskningsprogram om tekstiler

Telaketju er et finsk forskningsprojekt, der siden 2017 har arbejdet for at øge cirkulariteten af tekstiler i Finland. Ved at samle finske aktører fra hele værdikæden, har man således arbejdet for at etablere nye forbindelser, skabe bedre forståelse for hinandens muligheder og udfordringer samt skabe fælles fodslag for at arbejde mod øget cirkularitet. Anden del af projektet (Telaketju 2) der løb fra 2019-2021, er nu kommet til sin afslutning og erfaringerne kan derfor deles – bl.a. gennem en ny rapport. Rapporten beskriver processerne og resultaterne fra de seks overordnede arbejdspakker, som man har arbejdet med: 

-bæredygtige forretningsmodeller

-forbrugeradfærd i forhold til nye forretningsmodeller og genanvendelse

-bæredygtige materialer

-cirkulære produkter

-genanvendelse (herunder også indsamling og sortering)

-produktinformation i en cirkulær økonomi

samt i tillæg en lang række links til underrapporter, præsentationer og hjemmesider, hvorigennem man kan blive klogere.

Den finske samarbejdsmodel for indsamling og sortering
Rapporten er ganske omfattende og der kan findes en masse erfaringer som også danske aktører kan tage med sig i sit arbejde med tekstilerne. Særligt interessant for mange af DAKOFAs læsere vil imidlertid formentlig være afsnittet om genanvendelse, indsamling og sortering, hvor man kan læse mere om den finske tilgang til disse emner. Gennem forskningsprojektets levetid har man nemlig bl.a. arbejdet på at udvikle en særlig samarbejdsmodel for indsamling og sortering af tekstilerne, som man forventer, at hele landet skal arbejde efter allerede i 2023. Modellen er endnu ikke færdigudviklet, men på nuværende tidspunkt står det klart, at man arbejder med at beskrive en model, hvor alle 31 finske affaldsselskaber skal indsamle og sortere tekstilerne efter samme principper, således at mængderne bliver ensartede, strømlinede og af så høj kvalitet som muligt med henblik på at sikre affaldshierarkiet i de næste led i værdikæden.

I forhold til indsamlingen ser det ud til at borgerne i Finland (ligesom det også har været foreslået i Danmark) fremover vil blive opfordret til at aflevere alle genbrugsegnede tekstiler til en genbrugsordning, mens de ikke-genbrugsegnede tekstiler skal afleveres til den kommunale ordning for på den måde ikke at modarbejde det nuværende indsamlingssystem. Alligevel skal den kommunale ordning også være gearet til at udsortere genbrugsegnede tekstiler, idet man gennem forsøgsperioden har erfaret, at der uanset sorteringskriteriernes udformning, vil ende genbrugsegnede tekstiler i den kommunale ordning. I tillæg har man erkendt, at det våde og kolde finske klima er en betydelig udfordring for at sikre tekstilernes kvalitet, hvorfor tætte beholdere og en høj tømningsfrekvens anses for at blive afgørende for et godt resultat. I Finland arbejder man ikke med husstandsindsamling, men i stedet en bringeordning, der kan ske ved de ”almindelige” kommunale indsamlingspunkter, tilpasset den enkelte kommunes muligheder og behov. I tillæg har man også testet en ordning med beholdere, der er placeret indendørs i større butikscentre, i modebutikker og på loppemarkeder med henblik på at nå bedre ud til borgerne og sikre, at tekstilerne holder sig tørre. Denne ordning drives af en ekstern partner, som test-kommunerne har samarbejdet med. Hvis denne løsning viser sig effektiv, forventes den at blive opskaleret til hele landet.

Efter indsamlingen inddeles sorteringen i fire skridt, ud fra hvilke affaldsselskaberne selv kan vælge, hvor mange de selv vil gennemføre og dermed også til hvilken pris, de kan afsætte tekstilerne til næste led. Det interessante ved denne model er, at alle affaldsselskaber først og fremmest forpligter sig til at samarbejde med ét fælles sorterings- og behandlingsanlæg, som på nuværende tidspunkt er etableret og drevet i pilotskala af det finske affaldsselskab LSJH. Samarbejdsaftalen sikrer således, at hvert enkelt affaldsselskab afleverer deres tekstiler til anlægget, mens individuelle leveringskontrakter beskriver størrelsen på mængderne samt hvilket niveau af sortering, de har gennemgået. Affaldsselskaberne kan vælge mellem følgende fire niveauer:

1.Forsortering (hvor affaldsselskabet som minimum fjerner vådt, muggent eller ekstremt beskidt materiale samt materiale, der ikke er tekstiler)

2.Udsortering af genbrugsegnet materiale (hvorefter affaldsselskabet selv sørger for afsætning af disse)

3.Udsortering til genanvendelse (i tillæg til udsortering af de genbrugsegnede tekstiler kan affaldsselskabet også sørge for udsortering af de tekstiler, der af LSJH er defineret som egnet til genanvendelse)

4.Fibersortering (her kan selskabet udsortere på fibertype enten manuelt eller ved hjælp af et optisk genkendelsesværktøj med hvilket de vil opnå en reduceret pris)

Herefter sikrer det fælles anlæg eventuel nødvendig eftersortering og behandling samt afsætning. På den måde forventer finnerne at kunne sikre mindst mulig unødig transport, at størst mulige mængder sorteres og behandles indenlands og i den forbindelse også, at de finske virksomheder, forsknings- og udviklingsprojekter får adgang til de finske mængder. Da rapporten blev udfærdiget, havde fem af de 31 affaldsselskaber forpligtet sig til at arbejde efter modellen, men det forventes at flere vil følge efter i løbet af den kommende tid. Det finske fælles-anlæg er i øvrigt etableret i samme bygning som et privat anlæg, der skal behandle mængderne fra erhverv.

Masser af spændende erfaringer med genanvendelse
I rapporten finder man også interessante erfaringer med genanvendelse. Finland er kendt for at have adskillige genanvendelsesaktører, der arbejder med at omdanne tekstilfibrene til nye, værdifulde materialer og i løbet af Telaketju-projektet er flere af dem kommet et godt stykke videre. Et samarbejde med en spansk producent gav især en række værdifulde læringer i fohold til, hvad genanvendte post-forbruger tekstiler på nuværende tidspunkt kan bruges til og her blev en række forskellige løsninger undersøgt og testet. I den forbindelse viste det sig, at flere af dem kunne anvendes til at spinde nye garner, som kunne blive til nye stoffer og produkter. Der er dog især udfordringer med pilling og ændringer i formen efter vask, hvorfor de ikke umiddelbart vurderes egnede til tøjproduktion. I stedet kunne fibrene anvendes til andre produktkategorier som eksempelvis boligtekstiler, tasker og forklæder. I projektet blev de genanvendte fibre også testet i forhold til egnethed som kompositmaterialer, papir-lignende materialer og filt.

Du kan som sagt blive meget klogere på erfaringerne omkring både indsamling, sortering og genanvendelse såvel som erfaringerne fra alle de øvrige arbejdspakker, som blev nævnt for oven. I tillæg har man på baggrund af to workshops og en stakeholder-konsultation udarbejdet en vision og et roadmap for 2035, som aktørerne nu agter at arbejde videre med og som du selvfølgelig også kan læse om i rapporten.

Læs mere
Du kan læse mere i rapporten ”Telaketju – Business from Circularity of Textiles” her hvori der også findes en lang række links til øvrige rapporter og undersøgelser.

I tillæg kan du også finde meget mere viden på Telaketjus engelske hjemmeside, som du finder ved at klikke her

Du kan også læse mere om den finske indsamlings- og sorteringsmodel i denne folder (link: ) samt i denne YouTube video.