Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: DAKOFA klar med vejledning og grænseværdier for klassificering af affald som farligt affald efter de nye regler

08. juni 2015
DAKOFA klar med vejledning og grænseværdier for klassificering af affald som farligt affald efter de nye regler
Den 1. juni 2015 trådte de nye regler for klassificering af farligt affald i kraft med ændringsbekendtgørelse nr. 715 af 13.05.15 til affaldsbekendtgørelsen. DAKOFA har derfor udarbejdet en lyn-vejledning, ’Klassificering på 5 minutter’, som kort beskriver de nye regler med eksempler, samt opdateret listen over grænseværdier for farlige stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt affald.

Listen, der er en udbygning af Miljøstyrelsens tilsvarende liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, kan også bruges på andet affald, da det typisk er de samme stoffer, der optræder i andre affaldsstrømme som årsag til, at affaldet skal klassificeres som farligt.

Klassificeringsreglerne tilnærmes med ændringen CLP-forordningens regler, og som det vigtigste tillægges listen over affald nu afgørende vægt. Listen er ved samme lejlighed revideret let, og er en affaldstype markeret som farligt på denne, skal affaldet nu som udgangspunkt betragtes som farligt. Kun i de tilfælde, hvor man havner i en såkaldt ’spejlindgang’ (dvs. hvor affaldet både kan være farligt og ikke-farligt), skal klassificeringsreglerne anvendes – og det beskrives minutiøst i DAKOFA-vejledningen.

De nye klassificeringsregler betyder ændringer i grænseværdierne for en række stoffer på DAKOFAs liste over grænseværdier for farlige stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt affald. Dette blev præsenteret i detaljer på DAKOFAs seminar den 21. april 2015. På opslaget for seminaret findes et regneark, som viser DAKOFA-listen med angivelse af alle ændringerne (i regnearkets kolonne K).

Find såvel DAKOFA-vejledningen som den reviderede liste over grænseværdier for stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt affald her på DAKOFAs portal for farligt affald.

Find opslaget vedr. DAKOFAs seminar 21.04.15 om de nye regler for klassificering af farligt affald samt præsentationer her.

Find nyheden fra seminaret om vigtigste ændringer i nye regler for klassificering af farligt affald her.

Se reglerne i en ændring til affaldsbekendtgørelsen her.

Læs mere i vidensbanken

Farligt Affald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.