Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nye muligheder for bæredygtig mode

07. februar 2018
Nye muligheder for bæredygtig mode
Nyt register hjælper tekstilproducenter og -indkøbere til at efterleve lovgivningen og optimere miljøhensynet.

På vegne af Nordisk Ministerråd har Miljøstyrelsen sammen med de nordiske brancheorganisationer taget initiativ til at udvikle den nye guide ”Safer Textiles”. Den skal gøre det nemmere for især små og mellemstore virksomheder at leve op til krav for tøj og tekstiler.

"Målet har været at gøre det så enkelt som muligt for producenten. Derfor har vi udviklet en trin for trin-guide, hvor man for eksempel kan vælge, at ens produkt består af bomuld med metalknapper og print og derudfra få at vide, hvilke krav der gælder. Det gør det nemt at stille lige præcis de relevante krav til sine leverandører", udtaler projektansvarlig i Miljøstyrelsen Louise Fredsbo Karlsson i den netop udsendte pressemeddelse fra Miljø- og Fødevareministeriet.

”"Safer Textiles” er altså en vejledning i at leve op til de gældende regler. Men den er også en god indgang for producenter, der har større ambitioner", tilføjer Louise Fredsbo Karlsson.

EU’s RAPEX-register for farlige produkter er fyldt med tøj- og tekstiler, der ikke lever op til reglerne. For producenter kan det have alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis for eksempel en hel tøjlinje må trækkes tilbage, og det kan medføre dårlig omtale af virksomheden.

"Bæredygtig mode boomer i de her år, og hvis man gerne vil have et grønt brand, findes der flere konkrete værktøjer til det. Dem har vi også en indgang til, så ”Safer Textiles” er både til de grønne frontløbere og til alle andre tøj- og tekstilvirksomheder – for alle skal jo leve op til lovkravene", slutter Louise Fredsbo Karlsson.

Du kan trykke hér for at se pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Du kan trykke hér for at se "Safer Textiles" registeret.

Læs mere i vidensbanken

Tekstiler
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.