Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny vejledende udtalelse om håndtering af gipsaffald

30. november 2015
Miljøstyrelsen har udsendt en vejledende udtalelse om håndtering af gipsaffald fra byggeri, nedrivning og renovering af bygninger. Formålet med udtalelsen er at præcisere, hvordan Miljøstyrelsen anbefaler gipsaffald håndteret. Udtalelsen er af vejledende karakter.

Gipsaffald indsamles typisk via kommunale genbrugspladser eller private indsamlingsvirksomheder. Gipsaffaldet består typisk af 86-93% gips, 5-8% papir/karton og 2-6% bygnings- og konstruktionsrester.

Miljøstyrelsen anbefaler, at gipsaffald genanvendes, hvis ikke det er muligt at forberede det med henblik på genbrug. Ved genanvendelse forstås f.eks. produktion af nye gipsplader eller anvendelse i cementproduktion. Hvis det ikke er muligt at genanvende gipsaffaldet, kan det i stedet håndteres ved anden nyttiggørelse, som f.eks. sker, når gipsaffald anvendes i kompost. Det kræver dog en konkret tilladelse (§ 19 tilladelse), hvis gipsaffald anvendes i kompost. Miljøstyrelsen anbefaler kommunerne, at gipsaffaldet ikke tillades tilsat i større koncentrationer end planterne kan optage, når komposten udbringes på markerne, og at det bør være knust i en sådan grad, at det fordeles jævnt over arealet.

Hent den vejledende udtalelse om gipsaffald her

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.