Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny undersøgelse viser begrænsede muligheder for at hindre eksport af potentielt skadeligt elektronikaffald

15. februar 2016
Nordisk Affaldsgruppe (NAG) under Nordisk Ministerråd har med hjælp fra Bech-Bruun undersøgt mulighederne for at finde virkemidler, der kan hindre uønsket eksport af brugte elektriske og elektroniske produkter, som måske nærmere er affald og ikke produkter.

Der er i undersøgelsen fokus på juridiske muligheder for at begrænse eksporten af visse typer af EEE, f.eks. EEE indeholdende farlige stoffer, EEE med højt energiforbrug eller EEE med begrænset markedsværdi. Med fokus på gældende miljøregulering og handelsregulering er det undersøgt, om der er basis for at begrænse eksport af brugt EEE. Undersøgelsen omfatter også handelsregulering i relation til det indre marked i EU og WTO-reglerne, som regulerer handel mellem lande globalt.

I undersøgelsen konkluderes det, at der som reglerne er nu, generelt er begrænsede muligheder for at forhindre eksport af brugt EEE. Der er i lovgivningen (affaldsdirektivet og WEEE-direktivet) ikke grundlag for at begrænse eksport af brugt EEE med mindre forbuddet baseres på mistanke om, at der er tale om affald og derpå følgende konkrete vurderinger. Hvis myndighederne ønsker at begrænse eksporten af brugt EEE, vil dette kræve ændringer i affaldsdirektivet eller i WEEE-direktivet, f.eks. så visse typer af brugt EEE klassificeres som affald (WEEE).

I forhold til handelsregulering er det svært at etablere restriktioner på eksport af brugt EEE uden at komme i konflikt med hhv. det indre marked og WTO-reglerne.

Der nævnes dog i rapporten eksempler på international miljølovgivning, som indeholder specifikke regler for import/eksport af brugt EEE, herunder Montreal-Protokollen og EU regulering vedr. ozonnedbrydende stoffer. Stockholm-Konventionen og EU regulering vedrørende POP-stoffer indeholder ikke et egentligt forbud mod eksport af brugt EEE indeholdende POP-stoffer, men der er i reglerne et stærkt fokus på udfasning og destruktion af stofferne med henblik på at forhindre spredning af stofferne blandt andet via produkter. Dette kan betragtes som et indirekte forbud mod eksport af brugt EEE indeholdende POP-stoffer.

I en pressemeddelelse skriver NORDEN: ”Det estimeres, at mellem 50.000–100.000 tons brugt elektrisk og elektronisk udstyr eksportes ud af de nordiske lande hvert år. Denne mængde består af brugt udstyr, som eksporteres til genbrug, men sandsynligvis indeholder den også̊ store mængder af elektronikaffald forklædt som brugt udstyr. Der er stort ønske om at finde virkemidler, der kan hindre denne uønskede eksport af elektronikaffald, fordi det giver store miljømæssige udfordringer i de lande, som modtager affaldet.”

Hent hele rapporten her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.