Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny rapport om økonomiske virkemidler til at fremme affaldsforebyggelse

22. januar 2015
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en ny rapport om økonomiske virkemidler. Rapporten beskriver danske erfaringer med økonomiske virkemidler samt udenlandske erfaringer. Som indledning til projektet har der været udarbejdet en oversigt over de udenlandske erfaringer med brugen af forskellige økonomiske virkemidler til fremme af affaldsforebyggelse.

Rapporten indeholder en analyse af fem udvalgte virkemidler:
- Affaldsafgifter efter affaldshierarkiet
- Lånemuligheder, subsidier eller tilskud til at etablere genbrugsvirksomhed eller kapacitet
- Differentieret moms på reparationer ’
- Individuelt procentansvar
- Ressourceafgift

For hver af de 5 virkemidler indeholder rapporten en beskrivelse af forventet effekt, omkostningseffektivitet, beskæftigelseseffekter, dynamiske effekter (innovation, nye forretningsmodeller etc.), markedet (husholdninger, erhverv og eksport), krav til rammerne og en konklusion. Analysen ser på effekterne for elektronikaffald, tekstilaffald, Bygge-og anlægsaffald, madspild samt affald generelt.

Sidste kapitel i rapporten indeholder en opsamling af de udvalgte virkemidler. Herunder fremgår det bl.a., at det tyder på, at affaldsafgifter skal være markante før der kan opnås en effekt hos virksomheder, og hos husholdningerne ser det ikke ud til at have den store effekt. Derimod peges der på, at vægtbaseret gebyrer formentlig vil være mere effektfulde for husholdninger.

Efter gennemgangen af alle fem virkemidler gøres det klart, at i forhold til måling af affaldsforebyggelseseffekter er den helt store udfordringer, at de kan være svært at kortlægge årsagssammenhængen mellem en nedgang i en affaldsstrøm og de initiativer, som er blevet introduceret.

Til slut bemærkes det, at vækst ofte fører til stigende affaldsmængder, men at der naturligvis er mulighed for at afkoble affaldsdannelse fra produktion og forbrug, eksempelvis ved hjælp af nye teknologier og forretningsmuligheder, hvilket netop er i fokus når der arbejdes på at fremme cirkulær økonomi.

Endelig gøres det klart, at de udvalgte økonomiske virkemidler er analyseret meget overordnet, og såfremt man ønsker at arbejde videre med en af de gennemgået virkemidler vil dette kræve en yderligere analyse.

Se hele rapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.