Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Ny rapport om kvalitet af plast samt mad- og drikkekartoner

10. maj 2021
Ny rapport om kvalitet af plast samt mad- og drikkekartoner

Miljøstyrelsen har offentliggjort et nyt projekt, der har haft til formål at etablere et overblik over den eksisterende viden om kvaliteten af plast samt mad- og drikkekartoner indsamlet fra private husstande.

Fokus for projektet har været på den tekniske viden om kvaliteten af plast samt mad- og drikkekartoner ved indsamling fra private husstande ved særskilt indsamling, kombineret indsamling eller ved udsortering fra restaffaldet.

Hensigten med projektet har været at give læseren mulighed for at orientere sig i den tilgængelige viden samt opridse de overordnede resultater på området inden for fire fokusområder:

Fokusområde 1: Sammensætning af indsamlingssystem og øvrige indsamlingssystemer ved husstanden.

Her fremgår det, at dette har betydning for kvaliteten og kvantiteten af materialerne, da det betyder noget, om det er udsorteret særskilt, kombineret eller fra restaffald, samt hvilke øvrige fraktioner der indsamles kildesorteret ved husstanden.

Rapporten konkluderer nemlig at:

  • korrekt sortering ved husstanden betyder meget for renheden af materialerne og mængden heraf. Kombineret indsamling, såvel som sortering af restaffald påvirker oparbejdningsledet, der skal håndtere et mere forurenet materiale. Der er ved sammenblanding en større risiko for migrering af uønskede stoffer ind i materialerne.
  • Særskilt indsamling af andre affaldstyper (især madaffald, glas og farligt affald) betyder meget for renheden af plast og mad- og drikkekarton ved central udsortering fra restaffaldet, da meget organisk materiale i affaldet betyder øget lugt fra de udsorterede materialer.
  • Komprimering i indsamlingsbilen kan forårsage et mindre kvantitetstab, særligt af plast men også af mad- og drikkekarton, da det er sværere at sortere efterfølgende.
  • Renheden af plast og mad- og drikkekarton til forsortering er lige god, om dette er indsamlet særskilt eller som plast og mad- og drikkekarton sammen.
  • Der indsamles mere plast til genanvendelse ved restaffaldssortering, sammenlignet med kombineret og særskilt indsamling.
  • Der er så godt som ingen erfaringer med særskilt indsamling af mad- og drikkekarton, hver- ken i Danmark eller i udlandet. I Danmark er det kun Fredericia Kommune, der har indført indsamling i klar plastsæk. Sammenligning af kvaliteten med central sortering er imidlertid ikke gennemført i dette tilfælde. Det indsamlede materiale afsættes til Tyskland.

Fokusområde 2: Effektiviteten og kvaliteten af udsorteringen på anlæg til forsortering af enten blandet plast og mad- og drikkekarton eller restaffald alene.

Her ses på om effektiviteten i forhold til kvalitet og mængde, der kan udsorteres, hænger sammen med den kvalitet af materialet, som kommer ind på anlægget.

Her konkluderes det at:

  • Anlæg til forsortering og oparbejdning af plast ser ikke den store forskel i output-kvaliteten fra anlæggene, uanset om plast er indsamlet særskilt, kombineret eller udsorteret fra restaffald. Der er til gengæld en forskel med hensyn til den samlede mængde af oparbejdet materiale. Det vil sige, at ved særskilt indsamling opnås en større mængde oparbejdet materiale.
  • Ved at udsortere i flere plastfraktioner ved kilden, kombineret med en mekanisk sortering af restaffaldet, opnås en væsentlig højere genanvendelsesprocent af plast. Dette er i forhold til kildesortering af blandet plast alene eller ved brug af mekanisk sortering som behandlingsform uden kildesortering.
  • I et samarbejde mellem 10 kommuner på Fyn har man beregnet, at genanvendelsesprocenten for plast kan øges ca. 7 % (forudsat det samlede potentiale indsamles) ved etablering af central udsortering af plast fra restaffaldet sammenlignet med den nuværende ordning med udsortering af plast fra husstanden.
  • Ved udsortering af plast fra restaffald i Norge er der konstateret en stigning i mængden, og dermed en stigning i genanvendelsesprocenten for indsamlet plast (i forhold til tidligere ordning med indsamling af plast ved kilden).
  • På tyske sorteringsanlæg er det generelle billede, at 30-35 % af det indkomne materiale (metal, plast samt mad- og drikkekartoner) udsorteres til plastoparbejdning.
  • Studier fra Holland viser, at den højeste genanvendelsesprocent for drikkevarekarton opnås med udsortering fra restaffald uden forudgående kildesortering (hverken som separate fraktioner eller i kombination).
  • Repræsentanter for tyske sorteringsanlæg anfører, at 4-5 % af det indkomne affald (metal, plast samt mad- og drikkekartoner) udsorteres som drikkevarekarton til genanvendelse.
  • Renheden af den sorterede og oparbejdede plast samt mad- og drikkekarton afgøres primært af markedsmekanismer (navnlig efterspørgslen) og ikke af tekniske begrænsninger.

Fokusområde 3: Muligheden for at anvende de udsorterede og oparbejdede materialer til nye produkter. Her fremgår det at anvendelsen af materialerne til nye produkter vil afhænge af sammensætningen af de sorterede materialer samt kvalitet og renhed efter forsortering.

Rapporten konkluderer nemlig at:

  • Anvendelsen af de oparbejdede materialer og kvaliteten, de oparbejdes til, er primært defineret af markedsmekanismerne.
  • De interviewede anlæg oplyser alle, at de udsorterede og oparbejdede plastmaterialer kan afsættes på markedet i dag (primært i Europa), forudsat de har den efterspurgte kvalitet. Flere tror på et voksende marked i fremtiden.
  • De to forsøg (et i Københavns Kommune og et i Holland), der i form af tekniske analyser har undersøgt forskellen i renhed mellem plast centralt sorteret fra restaffald og plast fra kildesortering, konkluderer begge, at der ikke er en væsentlig forskel på renheden af plastmaterialet efter oparbejdning.
  • Det er kun PET, der afsættes som en højere materialekvalitet, dog kun i begrænset omfang til fødevareemballage. Alt andet plast afsættes som sekundært materiale i andre produkter. Den primære årsag hertil er EU-regulering af fødevarekontaktmaterialer.
  • I en artikel fra 2019 (Eriksen & Astrup) vurderes, at man ved at indføre mere sortering ved husstanden (plast fra fødevarer for sig) kan opnå mellem 42 og 60 % plastgenanvendelse til fødevareemballage. Dette kan dog ifølge repræsentanter for sorterings- og oparbejdningsanlæg ikke opnås under den gældende EU-regulering af fødevarekontaktmaterialer.
  • Kemisk genanvendelse af plast kan potentielt sikre genanvendelse til alle formål herunder fødevareemballage, dog kun for visse polymerer.
  • I henhold til en hollandsk undersøgelse kan fibrene fra de indsamlede drikkevarekartoner anvendes til nye produkter. Her opnås den højeste genanvendelse af fibre fra drikkevarekarton udsorteret fra restaffald.
  • Mad- og drikkekarton fra restaffaldssortering kan i det nuværende marked ikke afsættes til fødevareemballage, men derimod til andre typer af emballage

Fokusområde 4: Den generelle renhed af materialet og mængden der kan anvendes til nye produkter.

Ser man på output efter oparbejdningen, kan der være forskel på mængden af materialer og renheden af disse, alt afhængig af kvaliteten af inputtet efter forsorteringen.

Rapporten konkluderer nemlig at:

  • Af en række artikler, rapporter og interviews fremgår, at renheden og kvaliteten af plast, efter forsortering og oparbejdning, er den samme, uanset hvilket indsamlingssystem der er for plast ved husstanden. Til gengæld kan den samlede sorterede og oparbejdede mængde til genanvendelse variere, afhængig af renheden af det materiale der indsamles.
  • Af en artikel fra 2018 fremgår, at der for at opnå en højere genanvendelsesprocent for plast skal være større fokus på renheden i fraktionerne og udsorteringen til højkvalitetsanvendelse af plasten, f.eks. til produktion af fødevareemballage.
  • Af en teknisk rapport fra Holland følger, at en sammenblanding af drikkevarekarton og plast ved husstanden ikke medfører større urenheder af materialerne, end ved særskilt indsamling af plast og drikkevarekarton.
  • Kemisk genanvendelse af plast har en særlig høj tabsrate i oparbejdningsprocessen. Det skyldes, at plasten ved kemisk oparbejdning i højere grad nedbrydes og genopbygges, hvorved der tabes mere end ved traditionel mekanisk oparbejdning.

I forbindelse med vidensindsamlingen konstateres det i rapporten, at der mangler i vidensgrundlaget. Det har givet en række udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af nærværende projekt. De vigtigste anses for at være følgende:

  • Der eksisterer ikke en bredt anerkendt definition af ”genanvendelseskvalitet”.
  • Der er relativ lidt information om særskilt indsamling af mad- og drikkekartoner, og også om sortering og oparbejdning af disse.
  • Litteratur og kilder giver udtryk for forskellige holdninger til, hvilke indsamlings- og sorteringsløsninger, der giver den bedste renhed og kvalitet af materialerne, hvilket til dels er begrundet i forskellige opfattelser af, hvad der er de vigtigste problemer.
  • Markedsmekanismer, herunder navnlig pris og efterspurgt mængde og kvalitet, kan være afgørende for, hvor god en kvalitet af især plast, der ønskes opnået af et oparbejdningsanlæg.

Baggrundsmateriale

Du kan læse hele rapporten her på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

 

Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.