Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt oversigtsnotat om affaldssorteringsanlæg i Danmark for kildeopdelt husholdningsaffald

16. marts 2015
Et notat kortlægger de eksisterende danske affaldssorteringsanlæg, som håndterer kildeopdelt husholdningsaffald (fokus på plast/metal og evt. flere affaldsfraktioner). Notatet beskriver også de kommuner, selskaber og private virksomheder, som arbejder med disse sorteringsanlæg eller affaldsfraktioner, uanset om det er i undersøgelser, overvejelser eller som affaldsleverandører.

Der findes i dag anlæg til kildeopdelt husholdningsaffald hos ESØ 90, Midtjysk Flaskecentral, Nomi4S, Randers kommune, Dansk Affald, og Ribe Flaskecentral. Amager Ressourcecenter ARC er langt med planer om et stort, avanceret sorteringsanlæg, mens der er seriøse overvejelser om at etablere et evt. anlæg Vejle kommune og muligvis i Nordjylland (fx RenoNord) og på Sjælland (fx AffaldPlus).

Andre spillere på banen synes især at være Meldgaard Miljø, Marius Pedersen, HCS og RGS 90. Sorteringsanlæg hos Aage Vestergaard Larsen (kun plast), Dansk Retursystem (kun pant-emballage) og Reiling (fokus på glas) har også værdifuld viden om sortering af (nogle af) affaldsfraktionerne.

Notatet er udarbejdet af DAKOFAs sekretariat i forbindelse med Partnerskabet for automatiske affaldssorteringsanlæg og indgår som baggrundsmateriale for dialogmøderne. Det vil i nødvendigt omfang blive revideret og udbygget efter dialogmøderne i de enkelte regioner (se nedenfor vedr. mødet den 25. marts i Aalborg, mens dialogmødet for Region Syddanmark er fastlagt til 4. maj i Vejle).

Notatet om Affaldssorteringsanlæg i Danmark kan findes her

Program for og mulighed for tilmelding til dialogmødet den 25. marts 2015 i Aalborg om affaldssorteringsanlæg i Nordjylland kan findes her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.