Nyhed: Ny nordisk rapport om kortlægning før renovering og nedrivning

Kortlægning inden renovering og nedrivning af både genanvendelige ressourcer samt uønskede stoffer og materialer er en forudsætning for at kunne opnå mere og bedre genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet. I 2018 udgav EU Kommissionen en vejledning indeholdende ”best pratice” for, hvordan bygge- og anlægsaffaldet vurderes inden nedrivning. Ved seneste revision af Affaldsrammedirektivet, som var en opfølgning på CØ-pakken fra 2015, har Kommissionen sat sig for, at den senest i 2024 vil vurdere mulighederne for at sætte materialespecifikke mål for genanvendelsen. Det er derfor heller ikke usandsynligt, at Kommissionen også vil anbefale medlemsstaterne at indføre kortlægning inden nedrivning, både hvad angår kortlægning af genanvendelige ressourcer samt kortlægning af farlige materialer og stoffer.    

I denne nye rapport fra Nordisk Ministerråd gives en status for, hvordan og hvor langt Danmark, Finland og Sverige (og i begrænset omfang Norge) er med at indføre kortlægning inden nedrivning (også kaldet pre-demolition audit). Målet er dels at identificere gode værktøjer og tiltag, som kan give inspiration i de øvrige lande, dels at synliggøre ligheder og forskelle mellem landenes tilgang til opgaven. 

Obligatorisk kortlægning
I Danmark, Finland, Sverige og Norge er det obligatorisk at foretage en kortlægning inden nedrivning, men der er forskel på, i hvilket omfang, og med hvilket fokus, kortlægningen gennemføres i landene samt i hvor høj grad. I Danmark og Norge er der hovedsageligt fokus på at identificere og udsortere farlige stoffer og materialer inden nedrivning, baseret på viden og udtagning af materialeprøver. I Finland og Sverige har kortlægningen i højere grad fokus på at vurdere affaldsmaterialer, der er egnet til genbrug og genanvendelse, efter at farligt affald er blevet fjernet, og at der udarbejdes en plan for håndtering af både farligt og ikke-farligt affald. I disse lande identificeres farlige stoffer og materialer på baggrund af viden om byggevaretypen og i mindre grad (med undtagelse for asbest) ud fra analyse af materialeprøver. Kun i Sverige skal en kortlægning inden nedrivning omfatte materialer, der kan genbruges eller genanvendes (Plan-och-bygglag-2010900_sfs-2010-90, kapitel 10 1/26-8 og Boverkets allmänna råd om rivningsavfall (2013:15)) 

De farlige stoffer og materialer
Koncentrationsgrænserne for hvornår et stof er tilstede i så høje koncentrationer, at affaldet er farligt affald, er ens i alle EU-lande, men implementeringen og forvaltningen af EU-reglerne kan variere betydeligt. Alene spørgsmålet om, hvilke farlige stoffer og materialer en kortlægning skal omfatte, og hvordan prøverne skal udtages, udgør en risiko for, at ens regler alligevel, gennem forskellig forvaltning, giver forskellige resultater. I Danmark, Finland og Sverige er det overordnet set de samme stoffer, der er opmærksomhed på, men hvordan og hvornår man i praksis udtager materialeprøver og måler for disse, er der stor forskel på (se appendix B i rapporten). 

Denne forskellighed genspejles i, hvordan materialernes ”farlighed” bedømmes og dermed også i klassificeringen af egnethed til genanvendelse. I Danmark (og Norge) undersøges indholdet af farlige stoffer i f.eks. maling på beton inden nedrivning (som en del af en kortlægning) med henblik på at en eventuel afrensning af beton kan finde sted inden nedrivningen, hvis malingen klassificeres som farligt affald. Formålet er her inden nedrivningen at sikre ikke-forurenet beton til genanvendelse. I Finland og Sverige bedømmes det knuste betons kvalitet og egnethed til genanvendelse og nyttiggørelse efter nedknusning, og materialeprøver af malingslaget på en betonvæg vil derfor ikke indgå i en kortlægning inden nedrivning. Der er derimod i de to landes lovgivning sat krav til, under hvilke betingelser nyttiggørelsen af de knuste materialer må finde sted, og der er sat grænseværdier for indhold og udvaskning af visse stoffer (se tabel 8 i rapporten). 

Denne forskel i tilgangen til at bedømme materialers ”farlighed” og egnethed til genanvendelse er en grundlæggende forskel i det paradigme, som hvert land må definere, når der gennemføres en kortlægning af farlige stoffer. Det valgte paradigme har betydning for, hvordan materialestrømmene klassificeres og efterfølgende håndteres i det enkelte land. Når paradigmet og grundlaget er forskelligt i landene, vil det naturligvis give forskelle i bedømmelserne af materialerne. Det må især forventes at give nogle udfordringer, når materialerne håndteres over grænserne.   

Kortlægning af ressourcer inden nedrivning
Kortlægning af ressourcer inden nedrivning er et udviklingsområde i både Danmark, Finland og Sverige. I alle tre lande er der krav til kildesortering af en række materialefraktioner, men langt det meste bygge- og anlægsaffald går i dag i alle tre lande til nyttiggørelse og kun en mindre andel bliver genbrugt eller genanvendt. Både i Danmark, Finland og Sverige er der tiltag i gang, som skal fremme kvaliteten af genbrug og genanvendelse. 

I Danmark udbydes netop nu et projekt, som skal danne grundlag for implementering af selektiv nedrivning. Projektet er en opfølgning på et Miljøstyrelsesprojekt om mulighederne for at implementere selektiv nedrivning i Danmark, og som omfatter en kortlægning af ressourcer inden nedrivning. 

I Finland arbejder man på at udvide og tilpasse EU Kommissionens forslag til pre-demolition audit til finske forhold. Den finske Miljøstyrelse arbejder endvidere på en vejledning til grønne indkøb i forbindelse med nedrivning af offentlige bygninger. Vejledningen vil indeholde konkrete forslag til kriterier, der kan indgå i udbud på nedrivningsopgaverne. Denne vejledning forventes færdig i 2019.

I Sverige forpligtes branchen gennem et obligatorisk krav om kortlægning af ressourcer inden nedrivning, og den svenske byggesektor (Swedish Construction Federation) udgav i 2015 vejledningen "Resours- ogc avfallsriktlinjer vid byggende och rivning", som handler om at tage hånd om ressourcerne. Der er igangsat tiltag, som skal fremme genbrug af byggevarer.  

Anbefalinger til fælles nordisk indsats
Med udgangspunkt i de identificerede gode eksempler samt forskelle og ligheder mellem de nordiske lande anbefales det, at der udvikles en harmoniseret nordisk protokol til kortlægning af farlige stoffer og materialer. Denne skal bidrage til at sikre en fælles tilgang til at bedømme materialernes ”farlighed” og behov for sanering inden genanvendelse samt vurdering af egnetheden til genanvendelse. Protokollen bør få følgeskab af en vejledning om, hvilke stoffer der skal undersøges for i hvilke materialer, anbefalinger til prøvetagning og analyse samt minimumskrav til dokumentation. 

Det bliver endvidere i rapporten foreslået, at der udvikles et fælles certificeringssystem for de(n) virksomheder/person(er), der udfører kortlægningen i praksis, herunder en fælles ramme for uddannelse. 

Ingen af de nordiske lande har et system på plads til at kunne sikre sporbarhed i materialerne fra kortlægning til afsætning til nye byggeprodukter. Sporbarhed er udpeget som en forudsætning for at skabe tillid til de genanvendte materialers miljømæssige og tekniske kvalitet, og kunne udgøre et væsentligt element i, at materialerne kan ophøre med at være affald. Det anbefales at de nordiske lande i samarbejde etablerer et system til sporbarhed. 

Rapporten fra Nordisk Ministerråd kan hentes her

Se også EU Kommissionens ” Guidelines for the waste audits before demolition and renovation works of buildings” fra 2018 

Og DAKOFAs nyhed om Kommissionens vejledning her