Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny beregningsmodel til risikovurdering af jordforureninger

23. januar 2017
Ny beregningsmodel til risikovurdering af jordforureninger
Miljøstyrelsen og DTU Miljø har i samarbejde udviklet et nyt beregningsværktøj til risikovurdering af forurenede grunde i forhold til grundvand. Modellen kaldes GrundRisk, og sidste del af modellen, som omhandler stoftransport i ikke-vandmættet jord, er netop publiceret. Modellen skal, når den er implementeret i et IT-værktøj, erstatte den velkendte JAGG-model.

Med GrundRisk kan nedsivning og spredning af forurening fra en forurenet grund til jord og grundvand simuleres. Modellen er en tredimensionel model, som inddrager de vigtigste stoftransportprocesser, herunder nedbrydning og stoftilbageholdelse. Som noget nyt kan modellen både håndtere stoftransport i både de umættede jordlag (vertikal stoftransport) og i de grundvandsmættede jordlag (horisontal stoftransport). 


I forhold til tidligere modeller er GrundRisk en mere realistisk model, når det handler om at vurdere risikoen af jordforureninger i forhold til grundvand. Indsatsen overfor for grundvandstruende jordforureninger forventes derfor at bliver mere præcis og målrettet.

Stort potentiale for anvendelse af modellen på andre områder

Selvom GrundRisk er udviklet med henblik på anvendelse i forhold til forurenede grunde er potentialet for, at modellen også kan anvendes på andre områder, stort. GrundRisk vil, hvis modellen videreudvikles og tilpasses, kunne udgøre fundamentet for en ensartet tilgang til risikovurdering i forhold til jord og grundvand uanset, om der er tale om forurenede grunde, nyttiggørelsesprojekter (som i mange tilfælde kræver en §19 eller §33 godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven) eller deponeringsanlæg. Når det handler om beskyttelse af jord og vandmiljø er det nemlig de samme grundlæggende processer som er relevante. Dog vil der formentlig være et behov for at tilpasse selve anvendelsen af modellen til de forskellige formål. 


Miljøstyrelsen har i samarbejde med Dansk Affaldsforening og DepoNet igangsat et projekt, hvor man blandt andet arbejder med at videreudvikle og tilpasning GrundRisk-modellen til anvendelse ved risikovurdering af deponeringsanlæg i forhold til jord og vandmiljø. Dette arbejde forventes færdigt i begyndelsen af anden halvdel af 2017.

Lidt teknisk om GrundRisk

Den vertikale del af GrundRisk består af fem modeller (Model I, II, III, IV og V), som beskriver nedsivning af forurening fra forureningskilden til det øverste. Modellerne simulerer henholdsvis stoftransport gennem: I) en mættet ler, II) en opsprækket ler, III) den umættede zone med infiltration, iV) gastransport gennem den umættede zone uden infiltration, og V) situationen uden vertikal transport, hvor der er direkte input fra kilden til grundvandsmagasinet. 

Den horisontale del af GrundRisk simulerer stofspredning af en grundvandsforurening i 3 dimensioner. Forureningen nedsiver som en forureningsflux gennem et horisontalt areal placeret over grundvandsmagasinet. Det er muligt at simulere en 1. ordens nedbrydning af forureningen, herunder sekventiel nedbrydning. Dette er i særdeleshed brugbart for at beskrive nedbrydningen af chlorerede opløsningsmidler. Modellen kan medtage effekten af infiltration på forureningsfanens udbredelse over dybden og heraf følgende fortynding. 

Læs mere i vidensbanken

JordDeponering
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.