Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nulskrald i boligforening i Sønderborg

19. maj 2015
Sønderborg kommune har i samarbejde med Sønderborg Forsyning og Tankegang skudt et nulskraldsprojekt i gang i en almennyttig boligforening. Opgaven er at lægge mindre affald i skraldespanden i 5 uger og se hvor lidt affald de kan nå ned på i forsøgsperioden.

De første resultater af nulskraldsprojektet viser, at det går langsomt men sikkert fremad. Sønderborg Forsyning har registreret, at mængden af dagrenovation er faldet med ca. 10 pct. samtidig er mængden til genbrug steget. Der bor over 200 i de udvalgte lejligheder. Alle er ikke aktive, så de beboere, der sorterer, har et meget større fald i mængden af dagrenovation end de 10 pct.

?-beholdere
Beboerne har fået flere beholdere til at sortere deres affald i. Ud for fem opgange står der nu 10 beholdere. 1 til dagrenovation, 8 til genbrugsmaterialer og 1 med et ? I den kan beboerne lægge affald, de ikke kan finde den rigtige sortering til.

Der er noget i ?-beholderne hver uge. Sønderborg Forsyning tager billede af det der er i ?-beholderen og lægger det ud på Nulskrald Boligforenings Facebookside med et svar. Siden bliver flittigt brugt af beboerne, men de kommenterer og ”liker” ikke selv og slår ingenting op på den. I det hele taget er det den håndholdte kommunikation, der virker bedst.

God snak
Parterne bag Nulskrald Boligforening har holdt et par fællesmøder i et telt i bebyggelsen. Begge gange mødte knap 50 beboere op. Der var pæn spørgelyst, men den vigtigste formidling var den snak, Nulskrald-folkene fik med enkelte eller små grupper af beboere. I de fem uger kommer medarbejderne fra forsyningen i området på alle hverdage og får hver gang en snak med folk.

Samler op til Miljøstyrelsen
Forsøget slutter med et fælles arrangement og giver Sønderborg kommune, Sønderborg Forsyning og Tankegang samler erfaringerne op og giver dem videre til Miljøstyrelsen, som har støttet projektet. 

Læs mere om projektet her

Besøg boligforeningens facebook-side om nulskrald her

Læs mere om nulskrald her


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.