Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nu er det nu! Vær med i EU’s affaldsforebyggelsesuge – madspild i fokus

23. oktober 2014
Hele verden er udfordret af stadigt stigende affaldsmængder. Det er derfor nødvendigt at fokusere på, hvordan vi både reducerer mængden af affald og niveauet af skadelige stoffer i affaldet. Den europæiske uge for affaldsforebyggelse er en del af denne indsats og sætter hvert år fokus på, hvordan vi kan forebygge affaldsdannelsen.

Danmark er igen med i EU’s affaldsforebyggelsesuge, som placeret fra den 22.-30. november 2014 (uge 48) med særligt fokus på madspild. Alle kan tilmelde sig ugen, hvis de har en aktivitet, event eller arrangement, der handler om, hvordan vi forebygger affald. Eneste krav er, at aktiviteten skal foregå inden for forebyggelsesugen dvs. i perioden 22. – 30. november 2014.

Klik ind på affaldsforebyggelsesugens hjemmeside her og læs mere.

Aktivitetskalender, tilmeldingsblanket, kataloger, kampagnemateriale samt materiale fra EWWR sekretariatet bliver lagt ud på siden og alle opfordres til at bidrage til siden ved at sende en mail til iw@dakofa.dk med det materiale mv. som skal lægges ind på siden. DAKOFA koordinerer i lighed med tidligere ugen og alle aktiviteterne for Miljøstyrelsen.

Hvad er den Europæiske affaldsforebyggelsesuge?
Den europæiske affaldsforebyggelsesuge blev introduceret i 2009 finansieret af EU’s Life+ program for en tre-årig periode.  Affaldsforebyggelsesugen er siden blevet afholdt omkring uge 47 hvert år – i år dog i uge 48 og forløber over 9 dage. Begge weekender er altså inkluderet i ugen. Ugen arrangeres og koordineres af European Week for Waste Reduction (EWWR) sekretariatet.

Formålet med ugen er at øge bevidstheden om affaldsforebyggelse i de europæiske lande gennem en lang række aktiviteter og events med dette omdrejningspunkt. Det skal mere konkret ske ved at:

- Skabe opmærksomhed omkring EU’s og de enkelte medlemslandes strategier og politikker for affaldsreduktion
- Fremme tiltag på tværs af Europa, der kan reducere affaldsmængderne
 -Fremhæve det arbejde, der allerede udføres af de forskellige aktører, gennem konkrete eksempler på affaldsreduktion
 -Tilskynde til ændringer i adfærden i dagligdagen hos de europæiske borgere - særligt i forhold til forbrug og produktion

I Danmark er der dog ikke et snævert fokus på information til borgeren som privatperson, men generel opmærksomhedsskabelse i samfundet, inklusive på virksomheder og offentlige institutioner.
Find mere information om ugen og EWWR her.

 
 
 

 

 

Læs mere i vidensbanken

Affaldsforebyggelse & genbrug
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.