Nyhed: Nabotjek af reglerne om spildevandsslam

I Danmark er der, som i mange andre lande i Europa, fokus på anvendelse af spildevandsslam og især fosforen i slammet. I Ressourcestrategien ”Danmark uden affald” står der, at det organiske affald, herunder fosforen i spildevandsslammet, skal udnyttes bedre. Målsætningen er, at 80 procent af fosforen fra spildevandsslam i 2018 genanvendes ved udbringning på landbrugsjord eller ved udvinding af fosfor fra asken efter slamforbrændingen.

Formålet med projektet er at foretage en sammenligning af de regler og krav, som vores nabo-lande (Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England) stiller til anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål i forhold til de danske regler og krav. Herudover skal det vurderes, om der er behov for ændringer i den danske lovgivning, som f.eks. analysekrav til nye parametre, ændringer af eksisterende grænseværdier eller lign. Endvidere skal det vurderes, om spildevandsslam håndteres, herunder behandles, på en anden måde i vores nabolande f.eks. om der er andre restriktioner på anvendelsen af spildevandsslam eller om det ikke er tilladt at anvende slam til jordbrugsformål mv.

Sammenligningen af landenes grænseværdier for tungmetaller viser, at for kobber og zink er de danske grænseværdier (Cu 1.000 mg/kg TS og Zn 4.000 mg/kg ) meget lempelige i forhold til Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England, hvor spredningen mellem disse lande for Cu er 50-800 mg/kg TS og for Zn 150-2.500 mg/kgTS. For bly og chrom er de danske grænse-værdier også en smule mere lempelige, hhv. 120 mg/kg TS for bly og 100 mg/kg TS for chom, hvis der sammenlignes med Sverige’s udkast til nye skærpede værdier for bly på 35 mg/kg TS og for chrom på 60 mg/kg TS samt med Norge’s klasse 0 slam, hvor værdierne for bly er på 40 mg/kg og for chrom på 50 mg/kg TS.

Det vurderes, at det danske spildevandsslam har en kvalitet, der gør, at en skærpelse af de danske grænseværdier for de fire nedennævnte tungmetaller (kobber, zink, bly og chrom) til det niveau, der svarer til de svenske grænseværdier, stadig vil kunne opfyldes: Kobber: 600 mg/kg TS, Zink: 800 mg/kg TS, Bly: 35 mg/kg TS og Chrom: 60 mg/kg TS

Ingen af de undersøgte lande har fastsat krav til indholdet af mikroplast i spildevandsslam, men plasturenheder indgår generelt i krav om fysiske urenheder. Mikroplast er dog et område, som har fået stor opmærksomhed i de senere år. Det er dog et område, hvor der er meget lidt viden om problemets omfang og effekt på miljøet.

Et andet område, som har fået øget fokus, og som Tyskland har valgt at stille krav til i deres nye udkast til en ny slambekendtgørelse er genindvinding af fosfor (bemærk: denne tyske lovgivning trådte i kraft efteråret 2017, og arbejdet med det offentliggjorte miljøprojekt blev udført i starten af 2017. red.). I Danmark er der stillet mål om 80 % genanvendelse af fosfor i spildevandsslam i Regeringens Ressourcestrategi. Det kan derfor være relevant at følge op på ressourcestrategiens målsætning med krav til genanvendelse og genindvinding af fosfor i spildevandsslam.

Af de undersøgte lande er det kun Sverige, der har en privat frivillig certificeringsordning for spildevandsslam fra renseanlæg. Både Tyskland og England har frivillige certificeringsordninger for kompost og afgasset biomasse. I de engelske ordninger er spildevandsslam ikke tilladt at bruge som inputmateriale og er derfor ikke omfattet af ordningerne. I den tyske kompostordning er spildevandsslam tilladt, men ikke tilladt i ordningen for afgasset biomasse.

Miljøstyrelsens rapport "Nabotjek af reglerne om spildevandsslam. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og England", Miljøprojekt 1989 fra marts 2018 kan hentes her