Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nabotjek af den danske tilsynsmodel

12. marts 2018
Nabotjek af den danske tilsynsmodel
Miljøstyrelsen har udgivet en rapport til orientering, hvori den danske tilsynsmodel sammenlignes med tilsynsmodellerne i Sverige, Irland og Holland. Analysen er gennemført som et led i en evaluering af den danske tilsynsmodel. Formålet har været at identificere forskelle i modellerne, som kan inspirere til eventuelle justeringer af den danske model.

Nabotjek er en del af evalueringen af den danske tilsynsmodel
I 2012/2013 implementerede Danmark EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet). Ifølge direktivets artikel 23 skal medlemsstaterne tilrettelægge og gennemføre tilsyn for de potentielt mest forurenende virksomheder og husdyrbrug. I forbindelse med udstedelse af den danske bekendtgørelse om miljøtilsyn blev det lovet, at tilsynsmodellen skulle evalueres ca. 2 år efter, at den blev fuldt implementeret. Dette forventes ifølge orienteringen fra Miljøstyrelsen at ske i 2017/18.

Som led i den evaluering har Miljøstyrelsen fået lavet et nabotjek af udvalgte EU-lande med henblik på at sammenligne den danske miljøtilsynsmodel med udvalgte nabolande. Analysen skal ses som en kortlægning, der er et input til den overordnede evaluering af den danske tilsynsmodel. 

Dataindsamling og analyse 
Miljøtilsynsopgaven er en kompleks opgave, og der er i analysen derfor lagt vægt på især erhvervsstruktur og indikatorer på miljøsårbarheden i landene, da det vurderedes, at netop disse strukturelle faktorer kan have betydning for miljøreguleringen i landene. I rapporten sammenlignes den danske model på en række områder med modellerne i de tre lande. På en kortfattet, systematisk og overskuelig måde beskrives f.eks, de virksomhedskatagorier, lovgivningen i relation til graden af central regulering, miljøtilsynsmyndigheden, tilsynsmål, -typer og –frekvenser mm.

Den samlede kortlægning og analyse af miljøtilsynsopgaven i de fire lande har vist en række mønstre og tværgående temaer, der kan være relevante i relation til den samlede evaluering af den danske miljøtilsynsmodel. I rapporten behandles tværgående temaer, hvor den danske tilsynsmodel er forskellig fra de øvrige tre landes modeller.  

Analyse af variationer mellem landenes tilsynsmodeller
Forvaltningsmodellerne i de fire lande afspejler forskelle i samarbejds- og styringsrelationerne mellem hhv. de centrale og de decentrale myndigheder i miljøtilsynsindsatsen. Det fremgår af analysens kortlægning, at den centrale styring af miljøtilsynet, på en lang række områder, er mere udpræget i Danmark end i de andre lande. Dette gælder bl.a. i relation til fastsættelsen af tilsynsmål, tilsynstyper, tilsynsfrekvenser for fx IED-virksomheder og husdyrbrug samt udpegningen af virksomheder til tilsyn. Ved kortlægningen af de forskellige modeller blev der identificeret en række mulige fordele og udfordringer ved de forskellige forvaltnings- og styringsmodeller, som er nærmere beskrevet i rapporten 

Analysen viste endvidere at relationen mellem myndighederne og virksomhederne, der er underlagt miljøtilsyn, adskiller sig på en række områder mellem de fire lande. Variationerne vedrører emner som: 

  • Antallet og karakteren af mulige sanktioner
  • Antallet og typen af miljøtilsyn i de enkelte virksomheder, herunder varslede vs. ikke-varslede tilsyn
  • Offentliggørelse af og åbenhed om virksomhedsnære miljøtilsynsdata
  • Brugerbetaling 

Det var endvidere et ønske, at spørgsmålet om, i hvilket omfang reguleringen og miljøtilsynsmodellerne i de enkelte lande ”belaster” virksomhederne blev belyst. Det være sig f.eks. i form af tidsmæssige og datamæssige krav, i form af de sanktionspolitikker og åbenhedspolitikker, der praktiseres i landene, eller i form af økonomiske byrder. Spørgsmålet adresseres ved at sammenstille de indsamlede informationer på forskellig vis. F.eks. viser analysen, at Danmark gennemfører flere typer af miljøtilsyn end de øvrige tre lande, og at Irland har den højeste grad af brugerbetaling. Endelig nævnes det i rapporten, at virksomhederne langt fra altid oplever miljøtilsyn som en belastning – for mange virksomheder gælder tværtimod, at man har en positiv holdning til miljøtilsynet og i mange tilfælde aktivt anvender det som del af virksomhedens forretningsmodel. 

 

Hent Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 23 2018 ”Nabotjek af den danske miljøtilsynsmodel”

Bekendtgørelse om Miljøtilsyn (BEK nr 1476 af 12/12/2017) 

Læs mere om miljøtilsyn på Miljøstyrelsens hjemmeside. Her finder du også den digitale tilsynsvejledning 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.