Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Når genbrug og genanvendelse af byggeaffald lykkes

31. marts 2017
Når genbrug og genanvendelse af byggeaffald lykkes
Et interesseret og spørgelysten publikum var mødt op til DAKOFA og VHGBs fælles konference den 28. marts 2017 i Dansk Arkitektur Center, København. Målet for dagen var at blive klogere på, hvad der gør, at det for nogle af byggeaffaldsfraktionerne kan lykkes at bevare kvaliteten i materialerne og afsætte dem til genbrug eller genanvendelse.

Med udgangspunkt i konkrete eksempler for mursten, stenuld, træ og beton blev de løsninger, som er nøglen til succes, trukket frem. Kvalitetsdokumentation og CE-mærkning af genanvendte materialer, nye måder at arbejde sammen på i værdikæden, smart brug af data til matching mellem udbud og efterspørgsel samt bæredygtighedscertificering blev fremhævet som værende afgørende for, at det kan og vil lykkes at opnå højværdig genbrug og genanvendelse af byggematerialer. 

Dokumentation af materialernes kvalitet via analyser, mærkninger kan øge tilliden til produkterne, og tilstedeværelsen af de rette rammevilkår (standarder og normer for genanvendte materialer, certificeringsordninger, den rette værdisætning fx via afgiftssystemer) kan yderligere øge incitamentet for genbrug og genanvendelse. For at skabe et effektiv marked for genbrugte og genanvende materialer skal myter aflives, og vi skal arbejde med de faktiske udfordringer – opskalere løsningerne, og sætte dem i system. 

På baggrund af dagens præsentationer gav deltagerne på konferencen følgende anbefalinger til regeringens kommende strategi/indsats for cirkulær økonomi:  

Viden- og kompetenceopbygning

  • Der skal etableres uddannelse i CØ, herunder uddannelse i genbrug og genanvendelse af byggematerialer på alle niveauer, herunder erhvervsuddannelserne, universiteterne samt efteruddannelse.   
  • Der skal ske et kompetenceløft i hele branchen, herunder også hos beslutningstagerne i virksomheder og hos bygherre. Dette skal kombineres med adgang til relevant viden og videnspredning i branchen.
  • Det skal sikres, at den viden, som ligger til grund for beslutninger, er evidensbaseret. 

Samarbejdsformer

  • Der skal udvikles nye modeller for etablering, opstart og ledelse af cirkulære projekter med fokus på etablering af nye samarbejdsformer og forandringsledelse.

Kvalitet i genbrugte og genanvendte materialer

  • Der skal udvikles nye standarder og normer for byggematerialer, hvor genbrugte og genanvendte materialer indgår på lige fod med nye materialer. Kravene til genanvendte materialer skal følge de krav, der stilles til nye materialer. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer krav til nye materialer, skal der opstilles standardkrav for de genanvendte materiale for at sikre dokumenteret kvalitet. 

Fremme af et marked for genanvendte materialer

  • Incitament for genbrug og genanvendelse styrkes gennem den rette værdisætning af primære ressourcer i forhold til sekundære materialer. Afgiftsstrukturen revideres med henblik på at fremme og belønne ressourceeffektive initiativer og projekter.
  • Det skal undersøges om det offentlige kan gå foran ved at inddrage viden om planer for renovering og nedrivning af større offentlige byggerier aktivt i Regionernes råstofplaner 

Præsentationer fra dagen kan ses her på DAKOFAs hjemmeside.

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.