Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: MUDP handlingsplan for 2017 offentliggjort

03. januar 2017
Et af de tre prioriterede områder i den nye plan er cirkulær økonomi, som i høj grad omfatter affaldshåndtering og recirkulering. Konkret annoncering 3. februar med frist tre måneder senere. MUDP kan uddele i alt ca. 100 mio. i 2017 i tilskud.

MUDPs bestyrelse ønsker i 2017 at prioritere iværksættelse af projekter indenfor de tre områder: Cirkulær økonomi, Luft samt Vand & klima. Affald- og ressourcesektoren kan allerede nu arbejde med at få de gode ideer skitseret og værdisat til ansøgninger indenfor cirkulær økonomi, som ved tildeling af tilskud i 2017 især vil have fokus på:

  • Høj ressourceudnyttelse i hele værdikæden, herunder bedre anvendelse af recirkulerede materialer i produktionsvirksomheder.
  • Mere omkostningseffektive løsninger til sortering og transport af affald til recirkulering.
  • Udvikling af nye materialer uden problematiske kemikalier, der vanskeliggør genanvendelse.
  • Udvikling af løsninger, der sikrer, at byggematerialer og bygningskomponenter lettere kan vedligeholdes og recirkuleres.
  • Udvikling af teknologier og processer, der kan bidrage til at mindske madspild.

Projekter med det største miljø- og erhvervsmæssige potentiale vil i lighed med tidligere år blive priorieteret. Derfor lægges der særlig vægt på, at potentialerne i MUDP ansøgninger og projekter er godt dokumenteret. Under programmet prioriteres både mindre udviklings- og demonstrationsprojekter og større fyrtårnsprojekter, hvor dansk miljøteknologiudvikling demonstreres i fuld skala. Sigtet er både udvikling af nye løsninger, reduktion af danske virksomheders ressourceomkostninger og øget eksport. Der er også opmærksomhed på, at nye teknologiske potentialer som fx big data nyttiggøres i udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger.

MUDP midlerne vil i 2017 blive udmøntet med ca. 80 mio. kr. til Fyrtårnsprojekter og Udviklings- og demonstrationsprojekter samt ca. 19.5 mio. kr. til Grøn innovation i mindre virksomheder.

De konkrete annnonceopslag for alle projekttyper planlægges offentliggjort den 3. februar. Der vil være frist for ansøgninger til annoncerede Fyrtårnsprojektemner den 20. april (dvs. fase 1 med projekt-skitser) og for ansøgninger til øvrige projekttyper (med hele projektbeskrivelser) den 17. maj.

Miljøstyrelsen har også offentliggjort listen over alle projekter, som opnåede tilskud under MUDP i 2016. Der blev uddelt ca. 60 mio. til i alt 40 projekter (heraf 9 affaldsrelaterede projekter med i alt ca. 10 mio. kr. i tilskud). Dertil skal lægges ca. 65 mio. kr. uddelt til i alt 5 fyrtårnsprojekter.

MUDP handlingsplan og årshjul 2017 kan findes her

Listen over MUPD-støttede projekter i 2016 kan findes her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.