Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Mød DAKOFA d. 2. og 3. nov. på Building Green messen i Forum

26. september 2016
Mød DAKOFA d. 2. og 3. nov. på Building Green messen i Forum
Igen i år deltager DAKOFA på årets Building Green messe i Forum, som finder sted d. 2. og 3. november 2016. Med en VIP session (workshop) og en stand på dette års messe ønsker vi at fortsætte den konstruktive dialog med byggeriets øvrige parter om mere og bedre genbrug og genanvendelse af byggeaffaldet. Kom og vær med - hjælp os med at sætte fokus på genbrug og genanvendelse af byggeaffaldet i byggeriets verden.

På VIP sessionen har vi igen i år fokus på beton, og derfor har vi inviteret repræsentanter fra aktørerne i værdikæden. Inden der lægges op til debat, vil der være inspirerende oplæg fra Miljøstyrelsen om vejen frem for Cirkulær Økonomi i bygge- og anlægssektoren og fra en hollandsk genanvendelsesvirksomhed om forretningsmodellen i anvendelse af knust beton som tilslag til produktion af ny beton. I den efterfølgende debat med repræsentanter fra værdikædens aktører stiller vi skarpt på: 

  • Muligheder og fordele ved genanvendelse af beton som tilslag i ny beton sammenlignet med andre former for genanvendelse af beton? 
  • Hvilke roller og opgaver har de forskellige aktører: Myndigheder, bygherrer, producenter, rådgivere og entreprenører? 
  • Hvordan skabes dialog mellem parterne, fælles forståelse og grundlag for etablering af et marked for genanvendelse af beton?

Det er gratis 

Det er gratis at deltage på Building Green messen, og du kan undgå køen I døren ved at tilmelde dig direkte på dette link og medbringe den mail, du modtager: 

Building Green messen byder på mange spændende oplæg og debatter. Du kan møde en række interessante keynote speakers, herunder Michael Braungart fra Cradle to Cradle, og på Learnings Lessions få ny viden med hjem. Det er bestemt værd at afsætte tid til et besøg. 

Se det spændende program for hele messen her

Derfor er DAKOFA med på Building Green?

Building Green repræsenterer en bred vifte af de aktører, som er involveret i byggeriets livscyklus. DAKOFA ønsker som repræsentant for affaldssektoren at bidrage til den fælles dialog og forståelse af de mål og udfordringer, som affaldssektoren såvel som byggesektoren står overfor i omstillingen til cirkulær tankegang i byggeriet.  Building Green udgør en god platform for konstruktiv dialog på tværs af faggrupper.  

DAKOFA vil gerne sætte fokus på ressourcerne i bygge- og anlægsaffaldet og vigtigheden af, at disse bringes tilbage i materialekredsløbet. Fra affaldssektorens side vil vi være klar til at diskutere de discipliner i byggeriets levetid, hvor affaldssektoren typisk er involveret, og hvordan vi kan bidrage til at fremme omstilling mod cirkulær økonomi.

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.