Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Miljøstyrelsen afholder BREF-dag - sæt X i kalenderen

07. oktober 2014
BREF-dagen er Miljøstyrelsens konference om EU’s miljøkrav til industrien via bedste tilgængelige teknik (BAT) og BAT-referencedokumenter (BREF).

Konferencen blev første gang holdt i 2013 og blev en stor succes. Derfor følger Miljøstyrelsen nu op med ”BREF-dagen 2014 – fra involvering i BREF-arbejdet til implementering af BAT”. Konferencen finder sted den 5. november 2014 kl. 9-15 i Eigtveds Pakhus i København.

Programmet for dagen er endnu ikke tilgængelig, men dagen vil blandt andet handle om, hvordan og hvorfor virksomheder og organisationer i andre lande har involveret sig når EU’s miljøkrav til industrien skal udarbejdes og indarbejdes i miljøgodkendelserne.

Man vil også kunne høre mere om, hvad virksomhederne kan få ud af at være med i et af Miljøstyrelsens BREF-partnerskaber, om andre virksomheders erfaringer med at involvere sig i revisions-processen, og om vellykkede implementeringer af BAT. 

Dagen byder på oplæg fra både ind- og udland, og fra både myndigheder og virksomheder. Der bliver desuden rig mulighed for at få gode råd, stille spørgsmål og debattere. 

Konferencen er et tilbud til både industrivirksomheder, teknologileverandører, myndigheder, rådgivere og brancheorganisationer. Det er gratis at deltage, men der er begrænset antal pladser. 

Sæt kryds i kalenderen, og tilmeld dig på www.conferencemanager.dk/BREF/arrangementet.html.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.