Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Miljø- og samfundsøkonomiske analyser af behandlingsmuligheder for shredderaffald

25. april 2016
Miljø- og samfundsøkonomiske analyser af behandlingsmuligheder for shredderaffald
Miljøstyrelsen har nu offentliggjort tre rapporter om de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige behandlingsmuligheder for både nyproduceret og deponeret shredderaffald. Projekterne er en opfølgning på initiativerne om shredderaffald i ressourceplanen ”Danmark uden affald”.

Behandling af allerede deponeret shredderaffald
Undersøgelserne havde til formål at belyse, om det samfundsøkonomisk og miljømæssigt giver god mening at opgrave og genvinde ressourcer i form af materialer og energi fra deponeret shredderaffald. Undersøgelsen er baseret på otte forskellige behandlingsscenarier, hvor forskellige typer materialer genvindes, og dele af shredderaffaldet energiudnyttes ved enten forbrænding eller pyrolyse. En restfraktion tænkes gendeponeret. Grundlaget for sammenligningen (referencescenariet) er den nuværende situation, hvor shredderaffaldet forbliver deponeret. På baggrund af undersøgelserne konkluderer Miljøstyrelsen følgende:

  • Ud fra de forudsætninger, der er anvendt i rapporterne, er det miljømæssigt og samfundsøkonomisk fornuftigt at opgrave shredderaffald, udsortere metaller til genanvendelse og forbrænde resten af fraktionen større end 4 mm
  • Undersøgelserne peger dog på, at der kan være forhold ved de forskellige deponier, som gør, at affaldet kan være vanskeligt at grave op og sortere
  • Der er en række usikkerheder forbundet til sorteringsteknologi og økonomi (særligt knyttet til afgiftstilbageførsel og råvarepriser), og der er derfor på nuværende tidspunkt endnu ikke grundlag for at etablere behandlingskrav for deponeret shredderaffald
  • I den samfundsøkonomiske vurdering peges der på, at der er behov for en klar definition af, hvornår shredderaffald kan betragtes som forbrændingsegnet


Behandling af nyproduceret shredderaffald
De miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser for behandling af nyproduceret shredderaffald er vurderet ud fra fire forskellige behandlingsscenarier.  I alle scenarier udsorteres glas, plast og metal til genanvendelse, og fin-fraktionen (mindre end 4 mm) deponeres efter biologisk stabilisering. Det er behandlingen af fraktionen større end 4 mm efter udsortering af glas, plast og metal, der adskiller scenarierne; 1: Deponering, 2: Forbrænding på forbrændingsanlæg, 3: Pyrolyse, 4: Forbrænding i cementovn. På baggrund af undersøgelserne konkluderer Miljøstyrelsen følgende:

  • Mere genanvendelse og mindre deponering af shredderaffald giver fordele fra både et miljømæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt og bør derfor prioriteres
  • Der bør særligt være fokus på at genanvende metaller, da dette giver de største miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele
  • Forbrænding er miljømæssigt og samfundsøkonomisk den bedste mulighed for behandling af den del af fraktionen større end 4 mm, som ikke genanvendes
  • Da der allerede i dag pga. afgiftsstrukturen genanvendes og forbrændes mere shredderaffald end da projekterne blev igangsat for ca. 2 år siden, vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er behov for at etablere behandlingskrav for nyproduceret shredderaffald
  • I den samfundsøkonomiske vurdering peges der på, at der er behov for en klar definition af, hvornår shredderaffald kan betragtes som forbrændingsegnet.

Som opfølgning på resultaterne af undersøgelserne vil Miljøstyrelsen igangsætte et projekt, der kan bidrage til at etablere en klar og permanent definition af hvornår shredderaffald kan betragtes som forbrændingsegnet.

Bemærkninger om afgifter og støtte til shredderbranchen
Frem til 1. januar 2012 var farligt affald fritaget for afgifter ved deponering. Shredderaffaldet blev derfor afgiftsfrit deponeret indtil denne dato. Fra 1. januar 2012 blev afgiftsfritagelsen på deponering af farligt affald gradvis hævet, og fra 1. januar 2015 blev afgiftsfritagelsen ved både deponering og forbrænding af farligt affald fuldt ophævet.

Regeringen vedtog i 2014 en bekendtgørelse (BEK 524:2014) om støtte fra en pulje målrettet shredderbranchen, som sigter mod at yde hjælp til udvikling og etablering af innovativ teknologi til bedre ressourcegenvinding og mindre miljøbelastning.

Med ophævelse af afgiftsfritagelsen og den økonomiske håndsrækning til udvikling af teknologi er der skabt et incitament for de danske shreddervirksomheder til øget ressourcegenvinding og mindre deponering af shredderaffaldet.

FAKTA om shredderaffald
Shredderaffald er produktionsaffald, som fremkommer fra virksomheder, der neddeler metalholdigt affald, såsom biler, hårde hvidevarer, jern fra genbrugspladser, jern fra nedrivningsvirksomheder og lignende.

Shredderaffald består af materialer, såsom rest metal, plast, tekstil, skum, gummi og træ, som har været del af det affald shredderanlægget har modtaget.

Som udgangspunkt klassificeres shredderaffald i Danmark som farligt affald.

Det anslås, at der årligt produceres mellem 100.000-150.000 tons shredderaffald

Det anslås, at der per ligger omkring 2 mio tons shredderaffald deponeret i Danmark på godkendte deponeringsanlæg

I Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” er øget udnyttelse af ressourcerne i shredderaffald et af fokusområderne.

Det forventes på baggrund af ressourcestrategiens initiativer, at der fra 2018 højst deponeres 30 % af shredderaffaldet, mens 70 % nyttiggøres (mindst 10 % forventes genanvendt). Dette set i forhold til situationen ved begyndelsen af 2012.

Læs mere

Livscyklusvurdering af behandling af nyproduceret shredderaffald

Livscyklusvurdering af behandling af deponeret shredderaffald

Samfundsøkonomisk vurdering af behandling af shredderaffald

Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen BEK nr 524 af 14/05/2014

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.