Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Miljø- og fødevareministeren vil koble kemidagsordenen sammen med cirkulær økonomi

01. december 2015
På Kemiens Dag 2015 fremhævede minister Eva Kjer Hansen fire krav inden for regulering af kemikalier som særligt vigtige. Blandt andet skal vi have udfaset flere problematiske stoffer, så forbrugerne er trygge ved produkterne, og så virksomhederne kan genanvende materialerne igen og igen.

Dagens tema var Kemikalier i en cirkulær økonomi, hvor Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen indledte dagen med at præsentere regeringens syn på emnet. Danmark presser sammen med 8 andre medlemsstater på for at få styr på kemikalierne i EU, og ministeren lægger vægt på, at EU-kommissionen skal tage ansvar og følge op på de politiske anbefalinger fra medlemsstaterne.

Ministeren fremhævede fire krav inden for regulering af kemikalier, som hun fandt vigtigt at komme videre med:

  1. Producenter uden for EU skal leve op til samme krav som de europæiske kollegaer ved salg af varer i EU. Aftaler i forbindelse med samhandel skal give bedre mulighed for stille krav til importerede produkter. Det er problematisk at importere produkter med stoffer, som europæiske virksomheder ikke må bruge, eller som kræver særlig tilladelse for indgå i en europæisk produktion.
  2. Flere af de mest problematiske stoffer skal udfases, så forbrugerne følger sig trygge ved produkterne, og så virksomhederne får bedre mulighed for at kunne genanvende materialerne flere gange. Mere genanvendelse og bedre materialeudnyttelse er godt for miljøet og forhåbentligt for virksomhedernes bundlinjer.
  3. Der skal bedre styr på REACH registreringerne af stofferne og deres egenskaber. Det er uacceptabelt, at 2 ud af 3 af kemikalievirksomhedernes registreringer er mangelfulde. Hvis der skal findes alternativer til problematiske stoffer, så kræver det kendskab til stofferne og deres egenskaber.
  4. Der skal styr på de stoffer, som bekymrer forbrugerne, og en dansk offensiv linje skal sammen med andre medlemsstater påvirke EU-kommissionen. Stofferne skal håndteres, og der skal findes alternativer. Kommissionen skal især få klarlagt kriterierne for hormonforstyrrende stoffer, som giver EU ekstra udgifter på over 4 mia. kr./år.

Det blev afslutningsvis fremhævet af ministeren, at cirkulær økonomi kan give rigtig meget, men så er det også afgørende med mere viden om de problematiske – og uproblematiske – stoffer i det enkelte produkt og de enkelte dele af et produkt. Det er vigtigt, når vi bliver bedre til og gerne vil genanvende materialerne. Derfor bør kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi kobles sammen med kemikalie-dagsordenen.

Ministerens indspil blev reelt spejlet i flere af oplæggene senere på dagen. Bl.a. nævnte Teknologisk Institut, at (manglende) sortering, kvalitet og dokumentation ofte var barrierer for mere genanvendelse, mens Grundfos fremhævede, at genanvendelse krævede sunde materialer, sporbarhed og bevarelse af materialernes egenskaberne over tid. Stena Recycling efterlyste mere samarbejde med kommunerne og andre af affaldssektorens og designverdenens aktører. Tag fælles ansvar, del risici sammen og tag bæredygtighed i små bidder, var netop budskabet fra Designskolen Kolding, og IKEA m.fl. pointerede, at cirkulær økonomi er god økonomi.

Program og præsentationer fra Kemiens Dag 26. november 2015 kan findes her

Læs mere i vidensbanken

Cirkulær økonomi
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.